Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere i Dagplejen Søhøjlandet Tina Hoberg Markussen, Dagplejer

Tina Hoberg Markussen, Dagplejer

Tina er dagplejer i Voel. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)

Tina Hoberg Markussen

Dagplejer

Thoruplund 28 Voel

8600 Silkeborg

Mit navn er Tina. Jeg er gift med Per og sammen har vi 3 børn Frederik (2004), Mads-Emil (2007) og Mikkeline (2010).

Vi bor i hus med have, hvor der er god plads til leg og tæt på alle de andre muligheder vi har i byen.

Jeg er uddannet pædagog og har gennem flere år arbejdet i vuggestue og som støttepædagog.

Derudover har jeg taget et kursus i sansemotorik.

Jeg har været dagplejer siden 2008.

Jeg stiller barnevogn med tilbehør til rådighed for børnene.

Et godt børneliv hos mig er først og fremmest, at børnene føler sig trygge, set, anerkendt og at der er plads til forskellighed.

Jeg møder barnet hvor det er udviklingsmæssigt og støtter barnet i den videre udvikling.

Hos mig er knus, kram, grin, sjov og ballade en stor del af hverdagen.

Jeg bruger desuden tidlig tilknytning, hvilket betyder, at vi starter med ca. 6 små for besøg, så barnet og jer forældre bliver trygge ved mig og omgivelserne, inden den endelige start.

Det letter overgangen fra hjem til dagpleje betydeligt.

Vi starter dagen så roligt som muligt.

Jeg gør meget ud af, at børnene bliver taget godt imod og at der er tid og rum til kram hvis det er det der er brug for.

Formiddagen bruges f.eks. i gymnastiksalen hvor vi kan udfolde os motorisk, på udeleg hvor der er højt til loftet og masser af sanseindtryk, kreative ting, musik, og så er vi i legestue 1 gang om ugen.

Alt planlægges med hensynstagen til børnenes behov og ønsker, samt børnegruppens sammensætning.

Gennem mange af dagens gøremål skabes der rum for leg og læring. F.eks. borddækning, tage tøj af og på, hjælpe hinanden og trøste hinanden.

Legeværelset er indrettet med små legeområder som indbyder bl.a. til rollelege og samarbejde.

Jeg bruger bl.a. ordkort, dialogisk læsning og sangkuffert.

Og så er der bare masser af læring i hver eneste lille leg børnene finder på.

Jeg vægter et godt forældresamarbejde højt.

Det er vigtigt med åbenhed og ærlighed, så vi går samme vej og dermed har de bedste muligheder for sammen at skaben en god og tryg dagplejetid for barnet.

Ja, jeg har en labrador/retriver Karla, som ikke går sammen med børnene, men de kan snakke med den hvis de vil.

Hvad er dagplejen? Få mere at vide om kost, sprogudvikling, forældresamarbejde, gæstepleje mm. Søg om dagplejeplads via NemPlads - Log på med MitID Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje