Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Ans dagplejere Aviaja Maria Vorning Sørensen, Dagplejer

Aviaja Maria Vorning Sørensen, Dagplejer

Aviaja er dagplejer i Ans. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Aviaja Maria Vorning Sørensen

Dagplejer

Kærsangervej 13
8643 Ans By

Jeg hedder Aviaja og er født i 1976.

Jeg har været dagplejer siden 2012.

Jeg er gift med Thomas og vi bor med vores tre teenage-børn samt vores allergivenlige hund Buster.

Vores hus har en dejlig stor have hvor der er god plads til børnene.

Jeg serverer en kost der er delvist økologisk.

Jeg er Grøn spirer naturdagplejer og vi er ude hver dag.

Jeg har løbende fulgt pædagogiske kurser og er i gang med Silkeborg kommunes dagplejeuddannelse.

Jeg er glad for mit arbejde med børnene hvor jeg får lov til at følge dem i de første vigtige år af deres liv.

Jeg er stabil, nærværende, rolig og omsorgsfuld.

Nøgleordene er bl.a. forudsigelighed, gode relationer, nærvær, anerkendelse og rummelighed.

Børnene har en genkendelig hverdag med faste rutiner med leg, sang og hygge hvor alle børn bliver set og hørt.

Vi starter stille og roligt med at spise morgenmad, læser og leger til alle er kommet.

Efter formiddagsmaden synger vi ofte eller laver en anden aktivitet.

Efter vores morgen/formiddags rutine er vi ude af huset til forskellige aktiviteter eller leg, det kan eksempelvis være, en gåtur, leg i haven, leg på legepladsen, fodre får, tur i skoven/ til søen.

Vi deltager også i legestue, gymnastik/rytmik samt fællesarrangementer.

Øvrige rutiner er bl.a. frokost, middagslur, eftermiddagsmad og leg/hygge til børnene bliver hentet.

Jeg har skabt legemiljøer der indbyder til rolle og samspilslege både ude og inde hvor jeg f.eks. har et lille bord og et lille komfur hvor vi dækker op til hinanden og dukkerne.

Jeg har lavet en hyggemadras med puder hvor vi ofte samles og læser bøger sammen.

Udenfor har jeg forskellige cykler til at stimulere balance og koordinationen hos børnene.

Jeg har også en lille rutsjebane, et gyngestativ og en sandkasse med forskellige legeredskaber samt et lille legehus.

Alt sammen er noget der fremmer og stimulerer børnenes sanser, leg og læring.

Vi synger hver dag hvor vi f.eks. bruger sangbog, sangkuffert og rytmik kuffert.

Børnene deltager så meget som det er muligt med de daglige gøremål, det kan bl.a. være at tømme opvaskemaskine, dække bord og rydde op.

Jeg snakker med børnene om hvad vi laver og hvad vi ser på vores ture.

 

For mig er det vigtigt at både børn og forældre føler sig trygge i dagplejen og at vi hurtigt får opbygget en god relation.

Jeg vægter højt, at vi løbende får talt om barnets udvikling og daglige trivsel og at vi får kommunikeret ift. ting der kunne have indflydelse på barnets dag.

Jeg sætter stor pris på et åbent og ærligt forældresamarbejde.

Ja, en lille allergivenlig hund

Inspiration

Jeg finder inspiration til udeliv hos Friluftsrådets Grønne spirer

Læs om Grønne spirer

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje