Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Balle dagplejere Lone Bruun Jakobsen, Dagplejer

Lone Bruun Jakobsen, Dagplejer

Lone er dagplejer i Balle. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Lone Bruun Jakobsen

Dagplejer

Jonatansvej 24
8600 Silkeborg

Jeg er gift med Henrik og sammen har vi vores datter Freya.

Jeg er opvokset i Balle og bruger nærområdet i dagplejens dagligdag.

Et godt børneliv hos mig er, at alle børn bliver set og hørt lige der hvor de er i deres udvikling.

Jeg vægter altid tryghed og omsorg højest og det er vigtigt for mig, at jeres barn føler det at være i dagpleje hos mig som deres andet hjem.

Morgen: vores morgen starter stille med hygge og leg. Her synger og læser vi for eksempel bøger sammen.

Formiddag: Der er formiddagslur for de mindste, efter behov. Hvorefter vi spiser formiddagsmad. Efterfølgende går vi ofte en tur, tager på legepladsen eller på opdagelse i skoven.

Middag: Omkring kl. 11.30 spiser vi frokost. Herefter sover børnene lur.

Eftermiddag: Ved 15.00 tiden er der eftermiddagsmad.

Leg og læring er en meget integreret del af vores dag og tilpasses efter det enkelte barn.

Jeg arbejder meget med følelser, samspil og forståelse børnene imellem.

Jeg lærer børnene at være selvhjulpne og at tage del i vores dagligdag som eksempelvis at hjælpe med at dække bord, tage sin tallerken ud og rydde op efter sig.

Som et andet eksempel kan jeg nævne vores legekøkken med masser af tilbehør. det bliver flittigt brugt til rolleleg og samtidig er det et godt sted, at skabe fælles leg for store og små.

Derudover har vi en masse tumleredskaber som vi kan bygge baner og meget mere med det er god træning af børnenes grovmotorik.

Jeg vægter i høj grad at bruge naturen og dens årstider, her kan sanserne få frit spil og motorikken prøves af.

Hos mig er der ingen bekymringer som er for små og der er altid tid til en snak om barnets udvikling og trivsel.

Ja, jeg har en hund der hedder Cody.

Cody er en blanding mellem goldenretriver og bordercolli.

Selvom han elsker børn, elsker han at sove og han tilbringer det meste af dagen med at sove på vores datters værelse.

Han er sammen med os en gang imellem, så vi kan træne hvordan man skal omgås dyr og børnene elsker det.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje