Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Skægkær Lemming dagplejere Charlotte Hedegaard Paulinas, Dagplejer

Charlotte Hedegaard Paulinas, Dagplejer

Charlotte er dagplejer i Skægkær/Lemming. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Charlotte Hedegaard Paulinas

Dagplejer

Skægkærtoften 10
8600 Silkeborg

Jeg er født i 1984 og bor i et rækkehus med stor have, sammen med mine to piger fra 2018 og 2020.

Hos mig er forståelse, omsorg, tryghed og anerkendelse kodeordene.

Dette gælder både for forældre og børn.

Her er plads til at børnene kan udfolde sig både inde og ude.

Jeg sætter stor pris på naturen og derfor tager vi meget på tur og stræber efter at komme udenfor hver dag.

Når børnene er kommet, starter vi med fri leg (evt. mens nogen sover formiddagslur) og omkring 8.30 spiser vi formiddagsmad.

Herefter tager vi som oftest på tur. Vi går i skoven (som ligger lige ved siden af vores hus) og finder blade/grankogler/agern osv. og kigger på biller. Ellers går vi ned på stien, hvor vi frit kan løbe og kravle rundt i det høje græs, finde larver og sommerfugle om sommeren og “skøjte” på vandpytter om vinteren.

Sommetider mødes vi med en kollega og sammen går vi ned på legepladsen i byen.

Vi kommer hjem kort før frokosttid, hvor der er fri leg indenfor, mens maden gøres klar.

Omkring kl 10.45-11.00 spiser vi frokost (2-3 gange om ugen får vi varm mad).

Omkring kl 12.00-12.15 sover børnene middagslur.

Eftermiddagsmad får vi alt efter hvornår børnene vågner, derefter går vi som oftest i haven og leger, på kvarterets legeplads, eller ud på vores lukkede vej og kører på cykel og scooter indtil vi siger farvel.

Vi har masser tid til fordybelse og nærvær.

For mig er det vigtigere at alle kan være med og at vi har en rolig dag med plads til lige det dagens humør hos børnene er til, end en masse store planer og projekter.

Hver anden tirsdag er vi i legestue med andre børn og dagplejere, og lærer en masse om at indgå i større relationer gennem leg, samarbejde og nærvær.

Jeg vægter et godt og ærligt forældresamarbejde, hvor vi åbent kan tale om både det gode og det svære.

Hvis vi er trygge ved hinanden åbne og ærlige, føler børnene større tryghed i dagligdagen også.

Ja, jeg har to katte som både er inde og ude.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje