Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Skægkær Lemming dagplejere Jeanette Svendsen, Dagplejer

Jeanette Svendsen, Dagplejer

Jeanette er dagplejer i Skægkær/Lemming. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Jeanette Vestergaard H Svendsen

Dagplejer

Sinding Hovvej 41
8600 Silkeborg

Jeg hedder Jeanette, årgang 1974.

Jeg er gift med Kurt og sammen har vi Alma (2008)

Vi bor på en gammel, gul gård som ligger lige bag Sinding Kirke.

Vi har mange forskellige dyr: hunde, katte, kaniner, høns, ænder, får og geder.

Jeg er uddannet musikpædagog og inden jeg begyndte som dagplejere i 2015, har jeg arbejdet som lærer, musikpædagog og som pædagogisk medarbejder på et opholdssted.

Nærvær, tryghed, trivsel og tid er noget jeg værdsætter højt.

Tid til fordybelse og tid til tilknytning.

Hos mig bruger vi meget tid med dyrene - med hønsene, ænderne, kaninerne, fårene og gederne og følger med i årstidernes gang.

Vi tager også gerne ud af huset. Det kan være en tur i kirken hvor vi oplever helt anderledes lyde, vi synger og hvem ved, måske tager jeg min tværfløjte med.

På min cykel kan vi komme langt omkring. Vi kører i skoven, på forskellige legepladser, besøger kollegaer og vores små venner.

Vi prioriterer udeliv og hvad dette indebærer.

Vi er nysgerrige på verden omkring os og lader små ting fylde - en mariehøne, en regnorm en edderkop.

I foråret kommer der lam og kid og nogle gange skal der en flaske til.

Hos mig synger og spiller vi meget. Der hører sange til de forskellige dagligdagsrutiner - her spiller vi fx. calypso på bordet når vi synger goddagsang.

Ærlighed og åben dialog omkring “vores” børn er meget vigtigt.

Trives du i min dagpleje, så gør dit barn også - ja, og selvfølgelig også jeg.

Jeg glæder mig til vi ses

Ja, jeg har hunde, katte, kaniner, høns, ænder, får og geder

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje