Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Søhøjlandet (Gjern, Resenbro, Sorring, Voel) dagplejere Christina Jensen, Dagplejer

Christina Jensen, Dagplejer

Christina er dagplejer i Resenbro. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Christina Jensen

Dagplejer

Stidalsvænget 3

8600 Silkeborg

Jeg hedder Christina og er fra 1982.

Jeg bor sammen med min kæreste Bjarke og sammen har vi Mathias 2010 og Mathilde 2012, som er en stor del af dagplejen.

Vi bor midt i Resenbro by, tæt på skolen, hal og har den dejligste skov lige i baghaven.

Jeg har været siden oktober 2018 og her løbende fulgt de pædagogiske kurser.

I min dagpleje spiller åbenhed, ærlighed og den gode stemning mellem mig, børn og forældrene en stor rolle i hverdagen.

Hos mig er der plads til forskellighederne blandt børn og forældre.

Den gode start og de gode relationer til børn og forældre er meget vigtig for mig, så alle føler sig set og hørt i hverdagen og så dagplejen er et rart sted at være for alle.

Hos mig får børnene tid til at opleve verden og udforske deres sprog, motorik igennem den frie leg og derved vækkes deres nysgerrighed til at lære og udvikle sig på forskellig vis.

 

Morgenerne er stille, hvor man lige lander og finder ro til at få en god start på dagen.

Hvis man har brug for en formiddagslur får man selvfølgelig det, jeg følger altid børnenes rytmer.

Når alle er mødt spiser vi formiddagsmad, herefter starter den fælles aktivitet altid med udgangspunkt i dagens børnegruppe.

Det kunne være alt fra gåture i skoven eller ved åen, leg i haven, besøge en kollega, byens legeplads, besøge børnehaven, sang eller kreative aktiviteter.

Frokost ved 11-tiden, hvor vi spiser hvor vi er ude eller inde, derefter er det tid til middagsluren.

Når børnene vågner tilbydes de eftermiddagsmad.

Derefter er dagen lagt i børnenes frie fantasi, fri leg inde eller ude.

Vi synger, læser, lytter til musik og er rigtig meget ude i alt slags vejr.

Jeg skaber stor ro til dagligdagens rutiner som goddag, farvel, vinke, pusletid, tøjskift, spisetid m.m.

Børnene hjælper altid til eller hinanden, der hvor de kan.

Mit legeværelse ligger i forbindelse med køkkenalrummet, så der er rigtig meget plads til at indrette forskellige legemiljøer og skabe god ro til at fordybe sig i legen.

Vi er meget ude, hvor vi nyder og bruger den dejlige natur, øver os på motorikken på forskellige underlag og leger mens vil lære nye ting.

Dagplejerne har hallen en gang om ugen, hvor vi udfordrer motorikken, sanserne på hallens redskaber, en hyggelig formiddag afsluttes med at spise madpakker.

Åben og ærlighed er rigtig vigtig for mig og at der er plads til at undre sig, så vi sammen kan hjælpe børnene på bedste vis.

At der er en god dialog hver dag omkring barnet, hvis der er noget som har eller kan have påvirkninger på dagen, så jeg sammen med barnet kan få den bedste dag så muligt.

Nej, jeg har ingen dyr.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje