Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Trivsel, udvikling og læring Problemer i dagtilbud eller skole Motorik

Motorik

Hvis du er bekymret for dit barns motorik, kan du tale med de voksne omkring barnet i pasningstilbud eller skole. De kan hjælpe jer med at få kontakt til Sundhedsplejen eller PPL.

Tegn på motoriske problemer:

  1. Børn der bliver hurtigt trætte på ture.
  2. Børn der ikke bryder sig om kropskontakt.
  3. Klodsede og uopmærksomme børn.
  4. Motorisk urolige børn.
  5. Børn der har svært ved at sidde stille.
  6. Børn der ikke kan lide at røre ved visse ting.
  7. Børn der er utrygge/bange for højder, trapper, og lignende.
  8. Børn med finmotoriske vanskeligheder.
  9. Børn med grovmotoriske vanskeligheder eller forsinkelse i den motoriske udvikling.
  10. Børn der falder over egne ben.
  11. Børn der falder ned af stolen eller går ind i dørkarm og lignende.

Hvordan kan du, som forælder styrke dit barns motorik?

Som forælder er du en vigtig brik i at styrke dit barns motorik. Vær en god rollemodel, og vær aktiv sammen med dit barn.

Udnyt barnets interesser og gør det til en leg. Undgå at kalde det øvelser, men kald det i stedet leg eller aktiviteter. Lad barnet transportere sig selv, når det er muligt. Tænk på, at hver gang du gør noget for dit barn, som det selv kan, så fratager du dit barn muligheden for udvikling.

Al bevægelse gavner dit barns motorik. Kom ud i naturen, gerne hvor underlaget er ujævnt og kuperet. Tag til stranden, gå med bare tæer i sandet, leg ”jorden er giftig” eller hop fra sten til sten. Tag i svømmehallen eller cykle en tur. Udnyt udendørs legepladsfaciliteter, f.eks. gynger, balancebomme, rutsjebane eller trampolin.

Bevægelse har god effekt på dit barns koncentration og indlæring. Barnets selvværd øges med gode kropslige færdigheder og skaber sociale kontakter og lege. Dit barn får en positiv oplevelse af sin krop.

Få inspiration til bevægelser, der styrker motorikken: Motoriktræet (PDF)

Læs mere om:

Balancesansen er fundamentet for de andre sanser.

Den skal stimuleres med rotationsbevægelser i alle tre niveauer – lodret, vandret og diagonalt, men altid på barnets præmisser. Langsomme og rolige påvirkninger, hvis der er behov for det.

Balancesansen kan muligvis være udfordret, hvis barnet er klodset, har meget kropslig uro, eller hvis barnet:

  • let bliver svimmel
  • lider af køresyge
  • lider af højdeskræk
  • ikke bryder sig om at gynge/snurre rundt

Balancesansen kan stimuleres på flere måder f.eks.:

  • Sidde eller ligge på en kontorstol og dreje rundt
  • Danse og snurre rundt
  • Ligge på maven eller ryggen på en stor bold, som bliver bevæget i forskellige retninger
  • Gynge
  • Trille, fx ned af en bakke
  • Slå kolbøtter
  • Øve at hoppe ned fra ting, start lavt og øv med højere og højere ting
  • Gynge i en hængekøje
  • Trække barnet rundt på et tæppe på gulvet
  • Hænge med hovedet nedad

Barnet har brug for berøring, for at lære sin krop at kende. Dermed øges også kropsbevidstheden, altså kroppens indre fornemmelse. Følesansen har betydning for vores opfattelse af verden omkring os.

Følesansen kan muligvis være udfordret, hvis barnet har meget uro i kroppen, har svært ved at koncentrere sig, eller hvis barnet:

  • trækker sig fra berøring
  • er generet af syninger på tøjet/tøjmærker
  • har spiseproblemer
  • ikke kan lide at få beskidte/fedtede fingre

Følesansen kan stimuleres på flere måder f.eks.:

  • Det må ikke være ubehageligt for barnet, så faste berøringer (evt. med tøj og tæppe imellem) og undgå at kilde. Start et neutralt sted, fx på ryggen.
  • Rul barnet ind i en dyne/tæppe, tryk barnet hvor det har lyst til og lad barnet selv mosle sig ud.
  • Lav massagehistorie, fx bilvask eller lave burger/pizza/hot dog.
  • Lav en sansekasse med forskellige ting til massage (massagebold, grydesvamp, børste, bamse).

Muskel-ledsansen sørger for vores bevægelse i verden omkring os. Den stimuleres ved at skubbe, vælte, trække og løfte.

Muskel-ledsansen kan være udfordret, hvis barnet har dårlig balance, er kluntet, har nedsat kropsbevidsthed eller:

  • trækker sig ofte fra legen
  • har svært ved at afstandsbedømme
  • er meget spændt i kroppen (høj tonus) - højt aktivitetsniveau, voldsom i sine bevægelse og motorisk urolig
  • kan også være slap i kroppen (lav tonus) – inaktiv og ”doven”, falde, bevæge sig kluntet og have løse led

Muskel-ledsansen kan stimuleres på flere måder f.eks.:

  • Gå balance på træstub, fortovskant eller en streg I tegner. Gå almindeligt, gå på tæer eller på hælen
  • Gynge – både frem og tilbage, til siderne og snurre rundt
  • Gadedrengeløb
  • Sprællemand
  • Skihop
  • Lege spejl ved at efterligne en andens bevægelser
  • Gå på trapper
  • Kaste til måls med store/små/tunge/lette bolde eller ærteposer i forskellige afstande i spande, hulahopringe, vælte tomme mælkekartoner eller plastflasker med lidt vand
  • Stå eller hop på et ben, både med åbne og lukkede øjne
  • Lav forhindringsbane eller leg jorden er giftig – brug puder i forskellig tykkelse, hulahopringe, gulvklude, legoplader, skamler, Bobles-figurer, madrasser mv.
  • Hoppe i hinkerude
  • Køre på løbehjul, skateboard, rulleskøjter eller skøjter

Kropsstammen er fundamentet for al vores bevægelse og har betydning for, at vi kan holde os oprejst uden at blive trætte.

Kropsstammen kan stimuleres på flere måder f.eks.:

  • Lege flyver – ligge på maven og løfte strakte arme, ben og hoved fri fra gulvet
  • Lege kat – stå på alle fire og skyde og krumme ryg
  • Køre på rullebræt eller et stort skateboard
  • Ligge på maven på en stol eller stor bold, så arme og ben er uden understøttelse
  • Ligge på maven eller sidde på en stor bold, når der læses, ses tv, spilles pc mv.
  • Ligge på ryggen, samle en bold op, der ligger over hovedet, barnet sætter sig op og kaster til måls
Kontakt Sundhedsplejen
Søvej 1 8600 Silkeborg
 
 

Telefontider

Sundhedsplejens administration

Tlf. 89 70 17 10 
Man-fre kl. 09.00 - 12.00

Sundhedsplejens telefonvagt

(varetages af sundhedsplejerske)
Tlf. 23 22 18 00
Man-fre kl. 08.00 - 10.00

Regionens telefonvagt

Bemærk: Regionens Telefonvagt lukker midlertidigt ned med virkning fra 1. januar 2024. Ordningen er fra dette tidspunkt sat på pause på ubestemt tid. 

Baggrunden er, at Telefonvagten står over for en række tekniske og organisatoriske ændringer. I den forbindelse har det vist sig, at det er nødvendigt at tage ordningens fremtidige organisering og drift op til overvejelse.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje