Vandhuller

Et nyt vandhul pynter i landskabet og gør området til et bedre levested for dyr og planter.

Et nyt vandhul kan tilføre masser af liv til et område. Først kommer guldsmede og vandkalve, så indvandrer padder og insekter fra omgivelserne, og vandplanterne følger snart efter. Få år senere kan vandhullet have et stabilt dyre- og planteliv.

Når du vil lave et vandhul, skal du søge kommunen om tilladelse. Vil du gerne anlægge vandhullet i et beskyttet naturområde, kræver det dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Læs om beskyttede naturområder

Send en ansøgning til Team Natur, Natur og Miljø på e-mail natur@silkeborg.dk. Vedlæg kort eller luftfoto, der viser hvor du ønsker at etablere vandhul eller hvilket vandhul du ønsker at ændre.

Find en god placering

Du må som udgangspunkt aldrig grave i moser, enge eller anden beskyttet natur. Find gerne et fugtigt sted, hvor vandhullet kan passe naturligt ind i landskabet. Stedet skal være solrigt uden skyggende buske og træer. Der må gerne være læ fra vest, men eventuel læbevoksning skal plantes i god afstand fra vandhullet.

Kontrollér vandstanden

Nogle steder kan et vandhul anlægges enkelt og billigt ved at opstemme eller afbryde et lokalt dræn. Andre steder skal der graves for at nå ned til vandet. Det er klogt først at etablere et prøvehul. Start med at finde vandet ved hjælp af en spade eller et jordbor. Grav så til 2-3 meters dybde eventuelt med en rendegraver for at kontrollere, om de dybe lag kan holde på vandet. Ved at anbringe et lodret rør i hullet før det kastes til igen, kan du pejle vandstanden i en periode fx sommeren over. Der bør ikke være mere end godt 1 meter ned til vandet sidst på sommeren

Udform vandhullet rigtigt

Giv vandhullet et naturligt udseende ved at anlægge det med bugtede bredder, så der opstår små vige. Bredderne bør skråne svagt. Det er børnevenligt og skaber områder med lidt varmere vand. Her trives frøer, salamandere og andre smådyr. Hældningen på bredderne må gerne være mindre end 1:5, det vil sige vanddybden må højest være 20 cm 1 meter fra bredden, 40 cm 2 meter fra bredden osv. Det dybeste sted skal have en vandstand på ca. 1,5-2 meter. Ved at trække det dybeste parti mod syd skråtstiller du det meste af bunden mod solen til gavn for dyr og planter. Du kan også vælge at anlægge et lavvandet vandhul, som tørrer ud om sommeren. Her vil paddeyngel trives, fordi deres fjender jævnligt udryddes. Det er vigtigt, at vandhullet ikke tørrer ud før sidst på sommeren, når padderne er kravlet på land. Spred jorden fra opgravningen i et tyndt lag på dyrkede marker, så der ikke dannes volde omkring vandhullet. Jorden må ikke spredes på naturarealer.

Undgå småøer

Undgå at anlægge småøer i vandhullet. De vokser ofte til med brændenælder, tidsler eller pil og øger risikoen for, at vandhullet gror til. Læg i stedet store flade marksten nogle steder langs kanten, så insekter og padder får gode skjulesteder. Stenbunker andre steder nær vandet kan også bruges af padderne, når de gemmer sig for at overvintre.

Begræns mængden af næringsstoffer

Tilførsel af næringsstoffer er den største trussel mod vandhullet. Næringen får fx dunhammer og tagrør til at vokse sig meterhøje og skygge for det solelskende liv i vandhullet. Næringen kommer især fra dyrkede marker, så det er vigtigt at anlægge en udyrket bræmme på mindst 10 m omkring vandhullet. Det kan også være nødvendigt at omlægge dræn. Tilførsel af selv små mængder spildevand eller vand fra sivebrønde, malkerum og møddinger kan også ødelægge et vandhul.

Vandhullets værdifulde liv kan blive skadet eller ødelagt, hvis du udsætter og/eller fodrer fisk og fugle.

Fisk hører ikke naturligt hjemme i et mindre vandhul. De spiser paddeæg, og en del fisk roder op i vandhullets bund. Så tilføres vandet næring og plumrer til. Hvis du udsætter og/eller fodrer ænder ved et vandhul tilfører det også næring. Det kan skade vandhullets dyre- og planteliv.

Det er ikke nødvendigt og vil ofte være skadeligt at udsætte planter og dyr. Stille og roligt indvandrer de fra omgivelserne, og efter 2-3 år er vandhullet som regel i balance. Der kan komme ”måtter” af grønne trådalger de første år. Det skyldes næringsstoffer fra den nygravede jord. Hvis du stadig ser mange trådalger efter 2-3 år, kan det være fordi, vandhullet får for mange næringsstoffer fra omgivelserne.

Plej dit vandhul

Det kan være en god idé at hjælpe vandhullets balance på vej ved at fjerne trådalger med rive, net eller andet. Du kan også fjerne nedfaldne blade og andemad om efteråret, så de ikke omsættes i vandhullet og dermed tilfører næring. Sætter du køer, heste eller får til at græsse omkring vandhullet, holdes træer, buske og rørvækst nede. Du kan også vælge at slå bredden. I så fald bør du fjerne det afslåede materiale af hensyn til de små plantearter.

Det er en naturlig proces for et vandhul at gro til. Bliver tilgroningen for voldsom, kan det være godt for dyr og planter at oprense vandhullet og eventuelt fjerne buske og træer.

Find årsagen

Find først årsagen til tilgroningen. Kraftige dunhammer og tagrør er et tegn på, at vandhullet modtager for mange næringsstoffer, og det problem bør løses først. Samtidig skal du være opmærksom på, at en tilgroning hurtigt kan gentage sig. Selv grundig oprensning kan ikke fjerne alle frø og plantedele fra tagrør, dunhammer, pindsvineknop og pil.

Oprensning af vandhuller kan være gavnligt for vandhullets dyre- og planteliv og forbedre vandkvaliteten.

Før du får tilladelse til at oprense dit vandhul, kommer vi som regel ud og kigger på det. Måske har vandhullet så mange værdifulde arter, at det ikke er nødvendigt at rense det, eller du kan nøjes med at oprense en mindre del af vandhullet. Det er dyrt at oprense et vandhul. I nogle tilfælde kan det bedre betale sig at anlægge et nyt vandhul end at oprense et gammelt. Du kan også kombinere oprensningen med en udvidelse af vandhullet.

Du skal søge kommunen om tilladelse til at oprense eller udvide et vandhul. Send en ansøgning til Team Natur, Natur og Miljø på e-mail natur@silkeborg.dk. Vedlæg kort eller luftfoto, der viser vandhullets placering.

Vandhuller groet til med tørvemos (sphagnum) er ved at udvikle sig til højmose, som er en værdifuld naturtype. Her giver vi normalt afslag på oprensning.

Oprensningen skal altid foregå uden for vækstsæsonen og dyrenes ynglesæson, det vil sige om efteråret og om vinteren. Tøm eventuelt vandhullet for vand for at lette oprensningen. Det kan du gøre ved at bruge en pumpe eller grave en midlertidig afvandingsgrøft. Vandhuller oprenses normalt med gravemaskine eventuelt fra en maskinstation eller fra en entreprenør. Opgrav blødt dynd, som kan indeholde store mængder næringsstoffer. Det opgravede materiale kan lægges ud på markerne, men ikke for tæt på vandhullet, for så risikerer du, at næringsstofferne siver tilbage i vandet. Rodstængler fra dunhammer, tagrør og pindsvineknop fjernes, og pil rykkes op med rod eller skæres ned årligt

Hvad kan du forvente efter oprensning?

Når vandhullets bund bliver forstyrret ved oprensning, vil næring fra det resterende bundslam blive frigivet. Derfor kan vandet se mere plumret ud de første år, indtil dyre- og planteliv igen har fundet sin naturlige balance.

Næringsfattige vandhuller i udyrkede områder kræver sjældent oprensning. På intensivt dyrkede arealer får vandhullet så meget næring, at det kan gro til i løbet af få år. Kig derfor også på, om tilførslen af næring kan mindskes eller undgås.  

Vandhullerne kan have et rigt og varieret dyre- og planteliv. Hvor rigt afhænger af vandkvalitet, placering og omgivelser. Insekter og padder trives især i vandhuller uden fisk og krebsdyr. Kun skrubtudsen kan leve sammen med fisk, da dens haletudser er giftige.

Guldsmede, vandnymfer, biller og døgnfluer er sammen med butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander et almindeligt syn. Grøn frø, spidssnudet frø, løgfrø, strandtudse og stor vandsalamander er mere sjældne.

Grønbenet Rørhøne, blishøne, ænder og fiskehejre bruger også vandhullerne. Vandhuller i nærheden af mose har et rigt fugleliv af spurvefugle og sangere. Det større vildt som fx rådyr bruger især vandhullerne som drikkested og skjulested på deres færden rundt i landskabet.

Et godt vandhul har en varieret brink med mange arter af sumpplanter, fx lysesiv, manna-sødgræs, knæbøjet rævehale og næbstar.

Ude i selve vandhullet dominerer en enkelt art tit. Det kan fx være dunhammer, pindsvineknop eller kærmysse. Ofte er der også flydebladsplanter uden rod fx andemad og svømmende vandaks. Under vandet vokser som regel vandpest og kruset vandaks.