Gudenåen og oversvømmelser
Gudenåen er med sine 176 km Danmarks længste vandløb og sætter sit præg på store dele af kommunen. De seneste 10 år har vi oplevet stadig flere oversvømmelser. Her på siden har vi samlet info om, hvordan vi arbejder med Gudenåen, hvilke løsninger vi kigger på og hvad du selv kan gøre for at forebygge vand i haven.
Spørgsmål og svar om Gudenåen
Vandremuslingen er med til at forværre oversvømmelser
I Gudenåen er problemet med oversvømmelser blevet forværret af vandremuslingen, som kom til i 2007. Det er en invasiv art, som ikke hører til i Gudenåen. Alligevel har muslingen formeret sig til milliarder af vandremuslinger. Før i tiden var vandet i Gudenåen mere uklart. Algerne skyggede for lyset, så planterne i åen ikke trivedes. Nu filtrerer vandremuslingen vandet og spiser algerne, og når sollyset når ned til vandplanterne, får de bedre muligheder for at gro. Jo mere vandplanterne gror, jo langsommere flyder vandet i åen, og dermed stiger vandstanden.
Klimaforandringer giver mere regn
En anden forklaring på de stigende vandmængder kan skyldes, at klimaet er under forandring. Gennem de sidste mange år har vi oplevet en stigning i mængden af regn. Om vinteren regner det mere, og sommeren er blevet varmere med lange tørkeperioder afløst af pludselige og kraftige skybrud. De store mængder regn får grundvandet til at stige. Når jorden er helt mættet af vand, kan den ikke optage mere regn. Vandet løber derfor hurtigere ud i vandløbene. Gudenåen skal i dag flytte større mængder vand end for blot 30 år siden, og i de kommende 50 år vil der højst sandsynligt komme endnu mere regn på grund af klimaforandringerne.
Der er ingen hurtige og nemme løsninger på oversvømmelserne, og mange af de mere langsigtede løsninger er meget dyre.
Brug af slusen: Et forslag har været at bruge Slusen i Silkeborg til at holde vandet tilbage på strækningen fra Ry til Silkeborg, men det vil kun sænke vandstanden kortvarigt med nogle få centimeter i Silkeborg Langsø. Til gengæld vil grundejerne mellem Ry og Silkeborg få oversvømmelser. Lukker vi vandet hurtigere ud af Tange Sø, kan det komme til at gå ud over borgerne i Bjerringbro.
Opkøb af større vådområder: En anden mere langsigtet løsning er jordfordeling, hvor landmændene stopper med at dyrke ådalene mod at få jord til dyrkning andre steder. Når vandstanden stiger, kan ådalene forvandles til våde enge som i gamle dage. Det giver bedre plads til de store mængder vand, og samtidig vil det gavne plante- og dyrelivet. Men det vil kræve store arealer.
Oversvømmer vi 200 hektar landbrugsjord, der svarer til 280 store fodboldbaner, vil vandstanden kun falde få centimeter i Silkeborg Langsø. Derfor er det en meget dyr løsning, hvis landbrugsjorden skal købes til oversvømmelser, men det er en af de muligheder, man bør kigge nærmere på.
Klimatilpasning: Nogle grundejere har selv gjort noget for at løse problemerne:
- En metode er at forsøge at holde vandet ude ved at søge kommunen om tilladelse til at fylde mere jord på sin have eller grund.
- Andre har tilpasset deres have til klimaet og inviterer Gudenåen op i haven, når den går over sine bredder.
- De har indrettet haven med planter, buske og træer, som kan tåle oversvømmelser og sumpet jord.
Står vandet helt oppe ved soklen, kan det blive nødvendigt at beskytte sig på anden vis fx ved at lægge nogle sandsække ud eller anlægge mindre jordvolde og små pumpebrønde.
Helhedsplan for Gudenåen: Borgmestrene for de syv Gudenåkommuner har besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for vandhåndteringen i Gudenåen på tværs af de syv Gudenåkommuner, for at der fremadrettet kan ske en styrket og koordineret vandforvaltning. Læs mere om helhedsplanen i boksen "Helhedsplan for Gudenåen".
Kunne vi undgå oversvømmelser ved at slå grøden i åen, som vi slår en græsplæne, der er blevet for lang, ville det være nemt at løse problemerne. Desværre er det ikke så let. Det er der flere grunde til:
Den første er juridisk
Gudenåen er et enestående naturområde, som er omfattet af den skrappeste, internationale naturbeskyttelse i EU. Derfor er der regler for, hvordan og hvor ofte vi må skære grøden for at vedligeholde åen. Ifølge vandløbsregulativet for Gudenåen skal vi som kommune i udgangspunktet kun slå grøden én gang om året, hvis der er behov.
På strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro, der ligger i et EF-habitatområde, skal der være bydende nødvendige hensyn til væsentlige nationale samfundsinteresser som forudsætning for at gennemføre en ekstraordinær grødeskæring. På strækningen fra Kongensbro til Tange Sø kan supplerende grødeskæring komme på tale i særlige tilfælde efter vandløbsmyndighedens (kommunens) vurdering.
Den anden grund er forskningsmæssig
Hyppig grødeskæring kan ikke bare forhindre oversvømmelser. Det skyldes, at Gudenåen er domineret af vandplanter, som vokser langsomt. Når vi skærer grøden, hjælper vi de vandplanter, som vokser hurtigst. Som for eksempel pindsvineknop, der i varmt vejr og solskin kan vokse mange cm om dagen. Slår vi grøden ofte, vil de hurtigt voksende vandplanter overtage hele pladsen fra de planter, som vokser langsomt. Det vil være en ond cirkel, hvor grøden vokser endnu hurtigere og endnu kraftigere, og det bliver nødvendigt at slå grøden oftere og oftere for at holde den nede. Det vil svække åens evne til at aflede vand af sig selv.
Den tredje grund er økonomisk
Der er store udgifter forbundet med at skære grøden, og erfaringerne viser, at en grødeskæring kun har effekt på vandstanden i et par uger. Én grødeskæring fra Silkeborg til Kongensbro med opsamling og bortkørsel af grøden koster ca. kr. 200.000, hvis grøden kan afleveres på landbrugsjord – ellers bliver det meget dyrere.
Vi har opmålt Gudenåen i 2011 og igen i 2020. Opmålingen viser, at Gudenåen i det store hele ikke har ændret form de seneste 20 år, og vi har ikke kunne konstatere aflejringer eller sandbanker, som har væsentlig betydning for vandstanden, hverken i 2011 eller 2020.
Man kan dog sagtens finde sand flere steder i Gudenåen, men det er uden betydning for vandstanden.
Den seneste måling viser derimod, at den faktor, der har størst betydning for forhøjet vandstand, er vandplanter.
Et regulativ er et lovbundet regelsæt for en bestemt vandløbsstrækning. I regulativet er der fastsat bestemmelser om slåning af grøde og anden vedligeholdelse af vandløbet.
For Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø gælder, at der som udgangspunkt slås grøde én gang om året i en syv meter bred strømrende, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det. I givet fald skal der kun slås grøde, hvis strømrenden vokser sammen og er mindre end syv meter bred. Regulativets bestemmelser om slåning af grøde gælder for perioden fra 15. juni til 1. august.
På hjemmesiden Viden om Gudenåen kan du blive klogere på Gudenåen, og hvorfor den opfører sig som den gør fx i forhold til vandstand og vandføring.
Planer og beslutninger for Gudenåen
Borgmestrene for de syv Gudenåkommuner har besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for vandhåndteringen i Gudenåen på tværs af de syv Gudenåkommuner, for at der fremadrettet kan ske en styrket og koordineret vandforvaltning.
Helhedsplanen vil fokusere på:
- Helhedsorienterede løsninger
- Lokale løsninger
- Klimatilpasning
- Virkemidler
- Handlinger
- Ansvarsfordeling myndigheder, beredskab og den enkelte borger
- Natur- og miljøhensyn
Et forslag til Helhedsplanen forventes færdigt til sommer i 2021.
Sådan er projektet organiseret
Gudenåkomiteen er den faglige, politiske styregruppe under borgmestergruppen for arbejdet med helhedsplanen for Gudenåen. Det daglige arbejde ind i de syv Gudenåkommuner er organiseret gennem en projektgruppe på tværs af kommunerne med projektledelsen funderet i Silkeborg Kommune.
Helhedsplanen kobles til EU-projekt
I arbejdet med helhedsplanen for Gudenåen skal der skabes tætte koblinger til EU-projektet Coast to Coast Climate Challenge, hvor en del af dette arbejde omhandler en hydraulisk vandløbsmodel samt en varslingsmodel for vandstanden i Gudenåen.
Hvad kan jeg selv gøre for at undgå oversvømmelser?
Beskyt din ejendom med sandsække
Hent gratis sandsække og få gratis sand leveret, så du kan beskytte din ejendom.
- Gratis sandsække kan afhentes hos Midtjysk Brand & Redning mellem 8-16 alle ugens dage, Kejlstrupvej 99 C, 8600 Silkeborg, Tlf. 89 70 35 99, mjbr@mjbr.dk
- Gratis sand til sandsækkene bestilles og afhentes hos Entreprenørgården, tlf. 89 70 50 00.
Se vejledning i fyldning og stabling af sandsække
Pump vandet tilbage i søen med en dykpumpe
Det kan også være en god idé at anskaffe sig en dykpumpe til at pumpe vand tilbage i søen og åen. De fås for 500-2000,- i alle byggemarkeder.
Pump eller led ikke vandet ned i kloakken. Kloakken har ikke kapacitet til at tømme søen eller åen for vand, og det kan betyde, at andre beboere langs vejen ikke kan bruge toiletter og afløb.
Brug handsker og støvler, hvis vandet trænger op fra afløb og kloak. Også vandet udenfor kan være fyldt med bakterier og rotteekskrementer.
Få flere råd til hvordan du sikrer din bolig mod oversvømmelser på bolius.com
Gratis sandsække og sand
Ønsker du at gardere dig og beskytte din ejendom med sandsække, kan du få gratis sandsække og leveret sand til indkørslen:
- Gratis sandsække kan afhentes hos Midtjysk Brand & Redning alle ugens dage mellem 8-16, Kejlstrupvej 99 C, 8600 Silkeborg
- Gratis sand til sandsækkene bestilles og afhentes hos Entreprenørgården, tlf. 89 70 50 00.
Du er også velkommen til at kontakte Midtjysk Brand & redning for råd om oversvømmelser:
Tlf. 89 70 35 99, mjbr@mjbr.dk
Fyld mere jord på din grund
Hvis haven står under vand, kan der muligvis gives tilladelse til at hæve terrænet. Arealer helt tæt på åen, er som hovedregel omfattet af en sø- og åbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens § 16), hvor opfyldning og terrænregulering kræver dispensation. Send en ansøgning til kommunen, Teknik- og Miljøafdelingen, hvis du ønsker tilladelse til at hæve din grund eller vil foretage andre ændringer i terrænet til at hindre høj vandstand.
Hvis din grund er omfattet af en tinglyst fredning, beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens § 3) og/eller EF-habitatområde, gives der som hovedregel ikke tilladelse til ændringer. Dette kan f.eks. gælde arealerne tættest ved åen.
Du kan se hvilke beskyttelser, der gælder for din ejendom på Miljøportalens Arealinformation under ”Arealinformation”, hvor du kan søge på adresse eller matrikel nummer. Teknik- og Miljøafdelingen kan også hjælpe med at finde oplysningerne.
Hæv din bro
Normalt kræver det tilladelse efter vandløbsloven, vandløbsregulativet og naturbeskyttelsesloven at ændre en bro. Hvis ændringen kun består i, at broen hæves med op til 20 cm, uden at broen i øvrigt ændres, skal du blot indsende oplysningerne til kommunen, som så sender dig en bekræftelse på, at renoveringen kan ske uden yderligere sagsbehandling.
Adgangen til broen kan også være oversvømmet, hvilket ofte kan afhjælpes ved at lægge brædder ud. Dette kræver heller ikke tilladelse, hvis der er tale om et simpelt anlæg. Hævning af terrænet kræver dog som udgangspunkt tilladelse. Kontakt Teknik- og Miljøafdelingen, hvis du er i tvivl.
Tjek vandstanden i Gudenåen
På vandløbssiden kan du tjekke den aktuelle vandstand på en række stationer i Gudenåen og flere af de søer, som Gudenåen løber igennem. På stationerne ved Resenbro, Tvilum og Kongensbro kan du også se, om trækstien er farbar, eller om den står under vand.
Skader efter oversvømmelse fra vandløb og søer er typisk ikke noget, der er dækket af din forsikring. Men hvis oversvømmelsen er ekstrem, hvis der er tale om en 20-års hændelse, kan den være omfattet af oversvømmelsesordningen. Det skriver Stormrådet på deres hjemmeside.
Stormrådet anbefaler at borgere, der oplever skader på grund af oversvømmelserne, først kontakter eget forsikringsselskab for at får afklaret, om de er dækket her.
Er du ikke dækket af egen forsikring, kan du anmelde en eventuel skade til Naturskaderådet her
Links og kontaktoplysninger
Her finder du en samlet oversigt over kontaktoplysninger og links til relevante hjemmesider
Silkeborg Kommune
Kontakt: 89701423
Midtjysk Brand & Redning
Kontakt: 89 70 35 99
Silkeborg Forsyning
Kontakt: 8920 6400
Naturskaderådet
Anmeld skade på Naturskaderådet
