Gudenåen og oversvømmelser

Vandremuslingen er med til at forværre oversvømmelser

I Gudenåen er problemet med oversvømmelser blevet forværret af vandremuslingen, som kom til i 2007. Det er en invasiv art, som ikke hører til i Gudenåen. Alligevel har muslingen formeret sig til milliarder af vandremuslinger. Før i tiden var vandet i Gudenåen mere uklart. Algerne skyggede for lyset, så planterne i åen ikke trivedes. Nu filtrerer vandremuslingen vandet og spiser algerne, og når sollyset når ned til vandplanterne, får de bedre muligheder for at gro. Jo mere vandplanterne gror, jo langsommere flyder vandet i åen, og dermed stiger vandstanden.

Klimaforandringer giver mere regn

En anden forklaring på de stigende vandmængder kan skyldes, at klimaet er under forandring. Gennem de sidste mange år har vi oplevet en stigning i mængden af regn. Om vinteren regner det mere, og sommeren er blevet varmere med lange tørkeperioder afløst af pludselige og kraftige skybrud. De store mængder regn får grundvandet til at stige. Når jorden er helt mættet af vand, kan den ikke optage mere regn. Vandet løber derfor hurtigere ud i vandløbene. Gudenåen skal i dag flytte større mængder vand end for blot 30 år siden, og i de kommende 50 år vil der højst sandsynligt komme endnu mere regn på grund af klimaforandringerne. 

Der er ingen hurtige og nemme løsninger på oversvømmelserne, og mange af de mere langsigtede løsninger er meget dyre.

Brug af slusen: Et forslag har været at bruge Slusen i Silkeborg til at holde vandet tilbage på strækningen fra Ry til Silkeborg, men det vil kun sænke vandstanden kortvarigt med nogle få centimeter i Silkeborg Langsø. Til gengæld vil grundejerne mellem Ry og Silkeborg få oversvømmelser. Lukker vi vandet hurtigere ud af Tange Sø, kan det komme til at gå ud over borgerne i Bjerringbro.

Opkøb af større vådområder: En anden mere langsigtet løsning er jordfordeling, hvor landmændene stopper med at dyrke ådalene mod at få jord til dyrkning andre steder. Når vandstanden stiger, kan ådalene forvandles til våde enge som i gamle dage. Det giver bedre plads til de store mængder vand, og samtidig vil det gavne plante- og dyrelivet. Men det vil kræve store arealer.

Oversvømmer vi 200 hektar landbrugsjord, der svarer til 280 store fodboldbaner, vil vandstanden kun falde få centimeter i Silkeborg Langsø. Derfor er det en meget dyr løsning, hvis landbrugsjorden skal købes til oversvømmelser, men det er en af de muligheder, man bør kigge nærmere på.

Klimatilpasning: Nogle grundejere har selv gjort noget for at løse problemerne:

• En metode er at forsøge at holde vandet ude ved at søge kommunen om tilladelse til at fylde mere jord på sin have eller grund.
• Andre har tilpasset deres have til klimaet og inviterer Gudenåen op i haven, når den går over sine bredder.
• De har indrettet haven med planter, buske og træer, som kan tåle oversvømmelser og sumpet jord.

Står vandet helt oppe ved soklen, kan det blive nødvendigt at beskytte sig på anden vis fx ved at lægge nogle sandsække ud eller anlægge mindre jordvolde og små pumpebrønde.

Helhedsplan for Gudenåen: Borgmestrene for de syv Gudenåkommuner har besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for vandhåndteringen i Gudenåen på tværs af de syv Gudenåkommuner, for at der fremadrettet kan ske en styrket og koordineret vandforvaltning.

Læs mere om helhedsplanen

Kunne vi undgå oversvømmelser ved at slå grøden i åen, som vi slår en græsplæne, der er blevet for lang, ville det være nemt at løse problemerne. Desværre er det ikke så let. Det er der flere grunde til:

Den første er juridisk

Gudenåen er et enestående naturområde, som er omfattet af den skrappeste, internationale naturbeskyttelse i EU. Derfor er der regler for, hvordan og hvor ofte vi må skære grøden for at vedligeholde åen. Ifølge vandløbsregulativet for Gudenåen skal vi som kommune i udgangspunktet kun slå grøden én gang om året, hvis der er behov. 

På strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro, der ligger i et EF-habitatområde, skal der være bydende nødvendige hensyn til væsentlige nationale samfundsinteresser som forudsætning for at gennemføre en ekstraordinær grødeskæring. På strækningen fra Kongensbro til Tange Sø kan supplerende grødeskæring komme på tale i særlige tilfælde efter vandløbsmyndighedens (kommunens) vurdering.

Den anden grund er forskningsmæssig

Hyppig grødeskæring kan ikke bare forhindre oversvømmelser. Det skyldes, at Gudenåen er domineret af vandplanter, som vokser langsomt. Når vi skærer grøden, hjælper vi de vandplanter, som vokser hurtigst. Som for eksempel pindsvineknop, der i varmt vejr og solskin kan vokse mange cm om dagen. Slår vi grøden ofte, vil de hurtigt voksende vandplanter overtage hele pladsen fra de planter, som vokser langsomt. Det vil være en ond cirkel, hvor grøden vokser endnu hurtigere og endnu kraftigere, og det bliver nødvendigt at slå grøden oftere og oftere for at holde den nede. Det vil svække åens evne til at aflede vand af sig selv. 

Den tredje grund er økonomisk

Der er store udgifter forbundet med at skære grøden, og erfaringerne viser, at en grødeskæring kun har effekt på vandstanden i et par uger. Én grødeskæring fra Silkeborg til Kongensbro med opsamling og bortkørsel af grøden koster ca. kr. 200.000, hvis grøden kan afleveres på landbrugsjord – ellers bliver det meget dyrere.

Vi har opmålt Gudenåen i 2011 og igen i 2020. Opmålingen viser, at Gudenåen i det store hele ikke har ændret form de seneste 20 år, og vi har ikke kunne konstatere aflejringer eller sandbanker, som har væsentlig betydning for vandstanden, hverken i 2011 eller 2020.

Man kan dog sagtens finde sand flere steder i Gudenåen, men det er uden betydning for vandstanden.

Den seneste måling viser derimod, at den faktor, der har størst betydning for forhøjet vandstand, er vandplanter.

Et regulativ er et lovbundet regelsæt for en bestemt vandløbsstrækning. I regulativet er der fastsat bestemmelser om slåning af grøde og anden vedligeholdelse af vandløbet.

For Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø gælder, at der som udgangspunkt slås grøde én gang om året i en syv meter bred strømrende, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det. I givet fald skal der kun slås grøde, hvis strømrenden vokser sammen og er mindre end syv meter bred. Regulativets bestemmelser om slåning af grøde gælder for perioden fra 15. juni til 1. august. 

Bliv klogere på Gudenåen, og hvorfor den opfører sig som den gør fx i forhold til vandstand og vandføring.

Borgmestrene for de syv Gudenåkommuner har besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for vandhåndteringen i Gudenåen på tværs af de syv Gudenåkommuner, for at der fremadrettet kan ske en styrket og koordineret vandforvaltning.

Helhedsplanen vil fokusere på:

• Helhedsorienterede løsninger
• Lokale løsninger
• Klimatilpasning
• Virkemidler
• Handlinger
• Ansvarsfordeling myndigheder, beredskab og den enkelte borger
• Natur- og miljøhensyn 

Et forslag til Helhedsplanen forventes færdigt til sommer i 2021.  

Sådan er projektet organiseret

Gudenåkomiteen er den faglige, politiske styregruppe under borgmestergruppen for arbejdet med helhedsplanen for Gudenåen. Det daglige arbejde ind i de syv Gudenåkommuner er organiseret gennem en projektgruppe på tværs af kommunerne med projektledelsen funderet i Silkeborg Kommune.

Helhedsplanen kobles til EU-projekt

I arbejdet med helhedsplanen for Gudenåen skal der skabes tætte koblinger til EU-projektet Coast to Coast Climate Challenge, hvor en del af dette arbejde omhandler en hydraulisk vandløbsmodel samt en varslingsmodel for vandstanden i Gudenåen.