Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed, forebyggelse og pleje Hvem kan søge om et hjælpemiddel

Hvem kan søge om et hjælpemiddel

Hvem kan søge - Kriterier for tildeling af hjælpemidler

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

  • Kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • Kan lette dagligdagen i dit hjem
  • Er nødvendigt i dit arbejdsliv

Du kan læse mere om dine rettigheder i hjælpemiddelbekendtgørelsen på retsinformation.dk

Hvis du er berettiget til et hjælpemiddel, kan du få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift. Det er dit eget ansvar at sikre, at hjælpemidlet lever op til kravene om egnethed.

Du skal reklamere efter reglerne i købeloven, hvis hjælpemidlet har fejl og mangler. Dit tilskud kan bortfalde, hvis dit hjælpemiddel ikke lever op til de krav, vi vurderer, at hjælpemidlet skal have. 

Anskaffer du selv et hjælpemiddel, inden din ansøgning er behandlet, kan vi ikke refundere din udgift. 

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

Vi kan også bevilge et hjælpemiddel, hvis det er nødvendigt for, at du generelt kan få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Har du brug for et hjælpemiddel i forhold til et helt specifikt arbejde, er det Beskæftigelsesafdelingen, der vurderer behovet.

Læs mere om hjælpemidler til arbejde

Ansøg om et hjælpemiddel

Læs mere om hjælpemidler på borger.dk

Du kan ikke leje et hjælpemiddel gennem Silkeborg Kommune, men Viborg Kommune tilbyder udlejning af hjælpemidler. 

Læs om mulighederne for at leje hjælpemidler i Viborg Kommune 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje