---
title: "Vil du starte et renseri?"
description: "Regler for lokation, indretning, ventilation, indeklima mm."
date: "2025-11-17"
created: "2023-04-05"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Erhverv](https://silkeborg.dk/erhverv)

                    [Affald, energi og miljø](https://silkeborg.dk/erhverv/affald-energi-og-miljoe)

                    [Miljøregler og miljøtilsyn](https://silkeborg.dk/erhverv/affald-energi-og-miljoe/miljoeregler-og-miljoetilsyn)

                [Vil du starte et renseri?](https://silkeborg.dk/erhverv/affald-energi-og-miljoe/miljoeregler-og-miljoetilsyn/vil-du-starte-et-renseri)



# Vil du starte et renseri?

Hvis du vil starte, flytte eller ændre dit renseri eller ind- og udleveringssted, skal du anmelde det til kommunen.

## Etablering af renserier

###

                                    Etablering af renserier og indleveringssteder for tøj til rensning

Hvis du ønsker at etablere, eller driver du allerede et renseri eller et ind- og udleveringssted, skal du følge reglerne som er beskrevet i Renseribekendtgørelsen.

[Læs](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175843 "åbner renseribekendtgørelsen")[Renseribekendtgørelsen (Retsinformation.dk)](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175843 "åbner renseribekendtgørelsen")

Renseribekendtgørelsen fastsætter regler for, hvor renserier og ind- og udleveringssteder må ligge, der er også regler for indretning, blandt andet krav til tætning, ventilation, afkasthøjder, drift af maskiner og måling af indeklima, samt krav om driftsjournaler.

Hvis du vil etablere, udvide eller ændre et renseri eller et ind- og udleveringssted skal du kontakte Silkeborg Kommune, Team Virksomhed og Jord.

Du skal kontakte kommunen senest 14 dage inden opstart af et ind- og udleveringssted.

###

                                    Hvad er et renseri og et ind- og udleveringssted?

- Et renseri er en virksomhed der foretager rensning af tekstiler ved hjælp af kemiske stoffer, uanset hvilke kemiske stoffer der anvendes.
- Et ind- og udleveringssted omfatter virksomheder, der ikke foretager rensning, men som modtager mere end 6 tons tøj pr år.

###

                                    Spildevand fra renserier

Renserier som anvender kulbrinter og som ønsker at aflede spildevand fra produktionen til det offentlige kloaksystem, skal søge om tilladelse til det. Alt øvrigt spildevand skal opsamles og bortskaffes som affald.

[Læs mere om afledning af spildevand fra virksomheder.](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/1deb5a0b-cd11-48c8-b0f8-bbe07c308895 "Du kan læse mere om afledning af spildevand fra virksomheder.")

###

                                    Affald fra renserier

Affald fra renserier skal bortskaffes med godkendte affaldstransportører og affaldsindsamlere, som er registeret i Miljøstyrelsens nationale affaldsregister. Du kan se Miljøstyrelsens nationale affaldsregister Hvis renseriet benytter sig af den kommunale genbrugsplads skal virksomheden tilmelde sig genbrugspladsens ordning for erhverv.

[Tilmeld dig genbrugspladsordningen for erhverv på (Silkeborg Forsyning)](http://www.silkeborgforsyning.dk/Erhvervsaffald.aspx?ID=2584 "åbner Silkeborg Forsynings side om genbrugsplads erhverv")

###

                                    Olie og kemikalier hos renserier

Olie og kemikalier, skal de opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt kloaksystem. Dette står beskrevet i Silkeborg Kommunes forskrift for olie og kemikalier.

[Forskrift om olie og kemikalier 2014](https://silkeborg.dk/p/MOLIRIMEDIA/18317532-c172-44be-e540-08db31284cb2)

###

                                    Renseriets beliggenhed

Kommunen vurderer, om renseriets beliggenhed kan accepteres, da det er vigtigt, at de aktiviteter, der er på renseriet kan forenes med de planer der er for området.

De forskellige planer, der er for anvendelse af områder i kommunen, er beskrevet i kommuneplaner, lokalplaner og byplanvedtægter.

[Se Kommuneplan og lokalplaner i Silkeborg Kommune](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/bb8fd977-6cbb-432c-adb4-0bca6e0cb150 "Se Kommuneplan og lokalplaner i Silkeborg Kommune")

###

                                    Zonetilladelser for virksomheder i landzone

Hvis din virksomhed ligger i landzone skal du have en zonetilladelse, før du kan etablere dig eller ændre/udvide din virksomhed.

[Læs mere om planloven og zonetilladelser.](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/d8b44e63-b206-4e4e-9ca3-78844d4edd74 "Du kan læse mere om planloven og zonetilladelser.")

###

                                    Miljøtilsyn på renserier

Kommunen udfører regelmæssigt miljøtilsyn på renserier. Ved et miljøtilsyn gennemgår en medarbejder fra kommunen, sammen med en repræsentant fra virksomheden, de miljømæssige forhold. Miljømæssige forhold omfatter bl.a.

- opbevaring og håndtering af affald og råvarer
- risiko for forurening af jord og grundvand
- virksomhedens processer og maskiner
- virksomhedens påvirkning af omgivelserne i form af støj, røg og lugt.

Et miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling, som betyder, at renseriet skal betale for den tid, kommunens medarbejder bruger i forbindelse med et tilsyn.

## Relateret indhold

[Jordflytning og jordforurening](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/8db84b33-b383-41ec-8da7-596455ef0e54 "Jordflytning og jordforurening")

[Mindre forurenende virksomheder](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/de7e67fb-55ac-4286-95a6-3013a42549f8 "Mindre forurenende virksomheder")

[Miljøgodkendelse af virksomheder](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/f56cbc52-f946-4ca1-b8e6-68afbe2a448d "Miljøgodkendelse af virksomheder")

[PRTR-indberetning (Pollutant Release and Transfer Register)](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/4066c79c-4a94-4e30-bb68-6558d4b44f10 "PRTR-indberetning (Pollutant Release and Transfer Register)")

## Kontakt

**Team Jord og Virksomheder**
                                    Teknik- og Miljøafdelingen
                                    Søvej 3,

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:virksomhederogjord@silkeborg.dk)

[89 70 14 19](tel:89%2070%2014%2019)
