Realisering af områdestudie i Sejs-Svejbæk

Med beplantningsplanen sikrer vi, at området langs Sejs Søvej og ved kirken bliver grønt.

Vi har plantet både træer, buske og flerårige urter. De er alle danskproducerede og dermed tilpasset vores klima og de lokale vækstbetingelser.

I starten vil træer og buske se lidt afpillede ud, da de lige er kommet ud af deres vinterdvale. Men de vil hurtigt pryde området med både blade og blomster.

Grønne indsatser:

• LAR-bedene langs Sejs Søvej og parkeringspladsen skal håndtere regnvand fra vejen og parkeringspladsen - og har derfor også en praktisk funktion
• Grøn græsarmering på parkeringspladsen
• Nye træer og buske i flere forskellige arter og størrelser langs Sejs Søvej og ved kirken

Vi planter 11.100 flerårige urter, 44 buske og 44 træer:

• Urterne fordeles over 13 forskellige arter
• Buskene består af tre forskellige arter
• De 44 træer fordeles over 11 forskellige arter

Vi arbejder i området omkring skolen frem til 2028 - og træer, buske, blomster og græs skal tænkes ind i alle områdets projekter. Derfor må vi vente et par år endnu, før områdets endelige udtryk træder frem.

Typer af beplantning

Træer

• Kobber-birk, flerstammet, gule høstfarver
• Engriflet hvidtjørn, flerstammet, blomstring i maj-juni
• Rød ask, røde høstfarver
• Fuglekirsebær, blomstring i april-maj, røde/orange høstfarver
• Frynse-eg
• Vinter-eg
• Bærmispel, blomstring i april-maj, orange høstfarver
• Alm. Hæg, tidlig bladsætning sidst i april, blomstrer i april
• Vild skovæble, blomstrer i maj-juni
• Skovfyr
• Fætter til rød-el

Buske

• Alm. Kvalkved, blomstring i juni
• Alm. Hyld, blomstring i juni-juli
• Bærmispel, blomstring i april-maj, orange høstfarver

Bede

Overordnet set byder bedene på vækstbetingelser, som gerne skal byde på oplevelser for gæster og forbipasserende hele året.

Nogle af bedene skal håndtere regnvand, så beplantningen skal kunne trives med, at der i perioder efter store regnskyl vil være stående vand i op til 12 - 24 timer.

Plantesammensætningen er bygget op omkring stauder, prydgræsser, buske og træer, der holdes i rolige og naturlige toner af hvid, lilla og gul. Sammensætningen af stauder, buske og træer har en overvægt af hjemmehørende træer.

Staudernes blomstring afløser hinanden fra maj til oktober/november. Hen over vinteren vil de visne frøstande og vintergrønne stauder give bedene deres vinterbeklædning.

De visne frøstande vil bl.a. tiltrække små fugle, der vil få glæde af at kunne finde små frø i frøkapslerne, mens insekter kan finde ly og læ i de visne stængler.

Ved spørgsmål til beplantningen, er du meget velkommen til at kontakte Byblomst på info@byblomst.dk.

Et kig ind i fremtiden

På visualiseringen nedenfor kan du få en fornemmelse af, hvordan området vil se ud om 10 år.

Det er dog vigtigt at have for øje, at det vil afhænge af træernes vækstbetingelser, hvordan vi i fællesskab passer på beplantning, og hvordan klimaet udvikler sig.

Projektet omkring Sejs Skole har til formål at skabe højere trafiksikkerhed - for både cyklister og gående - samt sikre en bedre parkeringskapacitet i området.

Du kan også se en film, som fortæller mere om de enkelte elementer og om tankerne bag.

Når vi i 2025 går i gang med at bygge en ny hal, er det en erstatningshal for den eksisterende skolehal.

Hallen skal ligge i forlængelse af den hal, som vi tog i brug i 2022, og indeholder ud over en almindelig hal også en springhal, café og mødelokaler.

Der skal bygges skole dér, hvor den eksisterende skolehal ligger i dag.

Her kan du se byggeprogrammet for hallen, som er godkendt i Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget

Skoleprojektet igangsættes med et pædagogiske program, som udarbejdes i efteråret i samarbejde med blandt andet skolens personale.

Vi forventer, at skolen står færdig i 2028.

Hjerterummet er en del af skolens legeplads. Derfor er skolen sammen med blandt andre lokale foreninger de vigtigste aktører i udarbejdelsen af projektet. 

I løbet af foråret planlægger Silkeborg Kommune sammen med følgegruppen, hvordan processen skal se ud. Vi vil også inddrage lokale borgere i den forbindelse. 

Processen skal pege på en vision for arbejdet, så der er enighed om, hvad hjerterummet skal kunne. 

Hjerterummet er mellemrum ikke nødvendigvis en samlet plads.

Hjerterummet er stadig ufinansieret.