Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Her bygger vi Byggeprojekter Stævnepladsens fremtid

Stævnepladsens fremtid

Første skridt er at få fastlagt visionen for Stævnepladsen. Hvilken type bydel skal det være, og hvad skal den indeholde?

Luftfoto af stævnepladsen

I maj 2023 satte Plan- og Vejudvalget gang i arbejdet med en helhedsplan for det 24 hektar store område i Gødvad, som tidligere husede Jehovas Vidners stævner.

Målet er at arealet bliver til en attraktiv del af byen med god balance mellem boliger, offentlige formål og rekreative aktiviteter. Det skal ske i samspil med områdets grønne kvaliteter og landskabets karakteristiske træk.

Tegnestuen LYTT har skitseret tre bud på Stævnepladsens fremtid. Forslagene adskiller sig på måden, det omkringliggende landskab bliver inddraget i byudviklingen. Og er mundet ud i 3 scenarier.

På byrådsmødet 28. maj 2024 har byrådet besluttet, at det videre arbejde med helhedsplanen skal ske ud fra Scenarie B, hvor 5-6 hektar udnyttes til byudvikling. Desuden skal muligheden for "tiny houses" undersøges.

Forvaltningen skal parallelt drøfte med fagudvalgene, hvordan scenarie B skal folde sig ud.

Læs mere

  • Stævnepladsen blev etableret i 1991 af Jehovas Vidner og ligger på Helsinkivej 3a i Gødvad, Silkeborg
  • Silkeborg Kommune købte pladsen i september 2017, hvorefter Jehovas Vidner lejede sig ind og fortsat holdt stævner i et par år. 
  • Sidenhen har der været COVID-19 vaccinationscenter i bygningen. Det blev lukket i april 2022.

  • Området er cirka 24 hektar stort. Heraf må halvdelen bruges til byudvikling. Resten er fredet
  • Området omkranses af Gødvad Ådal. Nord for Stævnepladsen er der et større område med fredskov. Syd for området er der større arealer med beskyttet overdrev.


Samlinger af boliger og et enkelt offentligt eller kulturelt program placeret som satellitter i det store landskab.

  • 2-3 hektar skal bruges til byudvikling. Det skaber plads til 40-80 boliger - alt efter boligernes størrelse.
  • Den lave udnyttelsesgrad gør det muligt at udvikle en bydel, der fraviger den klassiske boligudvikling. Det er muligt at introducere andre boligtyper, f.eks. tiny houses eller fritliggende enfamilieshus uden egen have, placeret helt ude i landskabet.
  • Friluftsauditoriet omdannes til en bygning med kulturel eller offentlig anvendelse, fx børnehave, friluftsteater eller lignende
  • Det er muligt at bevare mange af områdets eksisterende træer.
  • Området får en central fordelingsvej i øst-vestgående retning. 

Scenariets økonomi går i nul. Det vil sige, at dindtægterne på salg af jord svarer til kommunens udgifter til byggemodning og køb af arealet. Silkeborg Kommune
får, afhængigt af anvendelsen af friluftsauditoriet, også en udgift til omdannelse og drift af bygningen.


En sammenhængende boligbebyggelse omgivet af den store natur og med et grønt indre rum til fællesskab. 

  • 5-6 hektar skal bruges til byudvikling. Der bliver plads 100-150 placeres centralt i området med et fællesareal i midten. 
  • Friluftsauditoriet omdannes til boliger, fx et bofællesskab.
  • Der bliver plads til et stort sammenhængende grønt område omkring landsbyen, der kobler sig til naturen. Her kan være aktiviteter hele Gødvad få gavn af. Det kan f.eks. være shelters, naturlegeplads, bålsted, sportsbaner, græsningsarealer til får og geder.
  • Der kommer en gennemgående boliggade og nyt stisystem og der kan være plads til et støttepunkt for cykelrute 30 fra Randers til Gl. Rye.

Økonomisk er der mulighed for indtjening.


Boliger med et grønt netværk, der binder dem sammen og kobler området til det omkringliggende landskab. 

  • 8-9 hektar - størstedelen af Stævnepladsen - bruges til byudvikling. Det giver plads til 150-200 boliger.
  • Området vil mindre om et klassisk parcel- og rækkehuskvarter med grønne arealer, der hovdsageligt kommer beboerne til gavn.
  • Friluftsauditoriet omdannes til boliger, fx et bofællesskab.
  • Boligerne bliver placeret, så der stadig bevares en høj andel af de landskabelige kvaliteter med trærækker, skråninger og udsigtskiler. 
  • Vejstrukturen bevares og suppleres med stikveje. 

Økonomisk er der udsigt til en høj indtjening. 


Undersøgelser viser, at der er stort potentiale i at udnytte friluftsauditoriet, hvis volumen, identitet og materialer i dag præger Stævnepladsen. Bygningen tilfører området noget helt særligt.

  • Det er muligt at udnytte bygningen i flere faser af områdets udvikling – kan aktiveres tidligt som et mødested for beboere i området.
  • Det er muligt at opnå et bæredygtigt projekt med en unik arkitektur til en god pris ved at kombinere den eksisterende struktur med fx træmoduler.
  • Alle scenarier har fællesskabet som omdrejningspunkt for omdannelsen af bygningen
  • Bygningens placering gør den velegnet til formål, der understøtter Silkeborgs outdoor-profil.

Flere billeder af Friluftsauditoriet



I april 2024 blev de 3 scenarier præsenteret ved et arrangement på Stævnepladsen.

Maj 2024 tager Byrådet stilling til, hvilket scenarie der skal danne grundlag for det fremtidige arbejde med Stævnepladsen.

Henover sommeren og efteråret 2024 kan alle fagudvalg byde ind med ønsker og ideer. 

Der udarbejdes en helhedsplan ud fra scenarie B.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje