Skip til hoved indholdet

Høring

Ny kulturstrategi og idræts- og fritidsstrategi

Øvrige Tilbage

I 2024 har Silkeborg Kommune arbejdet med to nye strategier på henholdsvis kultur- og idrætsområdet, der skal løbe fra 2025-2031.

Tilbage

De to nye strategier er blevet til i tæt dialog med borgere og lokale foreninger, institutioner og organisationer indenfor kultur, idræt og outdoor – og i samarbejde med udvalgsmedlemmer og medlemmer fra de forskellige råd i Silkeborg Kommune; Kulturrådet, Idrætsrådet og Fritidsrådet.

Strategien bygger ovenpå det arbejde, der allerede er igangsat i tidligere strategier og på Kultur-, Fritids-, Outdoor og Idrætsudvalgets nye mission og vision for området. Derudover har vi benyttet os af lokalt, regionalt og nationalt data samt eksisterende viden om området.

Endelig har der løbende været dialog med andre fagområder i kommunen og øvrige eksterne samarbejdspartnere.

Fortæl os, hvad du mener

Her på siden finder du høringsudkastet af de to nye strategier.

Du kan komme med dine bemærkninger til udkastet til strategierne via knappen ”indsend svar” herunder eller ved at indsende skriftligt svar til Silkeborg Kommune på kulturogborgerservice@silkeborg.dk

Dit svar skal være kommunen i hænde senest den 5. januar 2025. Vær opmærksom på, at hvis du bruger ”indsend svar”, vil svaret være synligt her på siden.

Silkeborg Kommune vil efter fristen for indsendelse af bemærkninger behandle de indkomne svar.

Online høringsmøde

Vil du gerne vide mere om strategierne? Så deltag i Silkeborg Kommunes online høringsmøde torsdag 12. december 2024. Her præsenterer Kultur- og Borgerservicechef John Bøgelund Frederiksen og sektionsleder Teresa Egballe de to nye strategier med efterfølgende mulighed for dialog og spørgsmål om strategien.

Tilmeld dig ved at sende en mail til: kulturogborgerservice@silkeborg.dk med dit navn, evt. hvilken organisation eller forening du kommer fra og om du er interesseret i Kulturstrategien eller Idræts- og fritidsstrategien.

Når du har tilmeldt dig, modtager du et link til mødet (Teams).

Yderligere spørgsmål til strategien

Hvis du ikke har mulighed for at være med til det online høringsmøde og har spørgsmål til strategien, er der også mulighed for at kontakte os på kulturogborgerservice@silkeborg.dk

Informationer

    Start 02.12.2024 Slut 05.01.2025 Kategori Øvrige Område Hele kommunen

Dokumentation & Tilladelser

Links

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje