Guide til Børne- og Familieområdet

Efter forvaltningsloven yder Børne- og Familieafdelingen råd og vejledning til personer, der henvender sig med spørgsmål inden for afdelingens område. Afdelingen henviser herudover borgere videre til andre afdelinger, hvis det du som borger søger findes i en anden afdeling.

Børne- og Familieafdelingen har efter offentlighedslovens § 13 samt § 15 det der hedder notat- og journaliseringspligt på lige fod med andre dele af den kommunale forvaltning. I praksis betyder det, at dokumenter og notater, der har betydning for en afgørelse skal gemmes på sagen. Journal- og notatpligtens formål er at sikre, der er en skriftlig dokumentation, som viser hvilke oplysninger der ligger til grund for de faglige vurderinger, hvilket ud over at være en lovbestemt pligt også er vigtigt, da det gør sagsbehandling gennemskuelig.

Det er ikke alle oplysninger fra et møde eller en samtale som er notatpligtige, men kun de oplysninger, der er væsentlige for en afgørelse eller for sagsbehandlingen i øvrigt.

Forvaltningen har notatpligt og skal skrive de ting ned, som er væsentligt for sagen. Hvis oplysninger allerede fremgår af sagen på anden vis, fx hvis oplysningen fremgår af et andet eksisterende dokument på sagen, er det heller ikke relevant at lave et notat om en telefonisk drøftelse, hvor du som forælder kontakter en medarbejder for at få forklaret noget i relation til noget eksisterende sagsmateriale eller en igangværende indsats.

Enhver, der har en sag hos en kommune, kan bede om aktindsigt i sin egen sag. Det kaldes i loven partsaktindsigt. En anmodning om partsaktindsigt skal som hovedregel behandles inden for syv arbejdsdage. Reglerne findes i forvaltningslovens kapitel 4.

Der findes også en mulighed for at søge om aktindsigt efter offentlighedsloven, hvis det fx er sager der vedrører offentligheden. Det kunne fx være en sag om byggeriet af en børnehave eller skole.

Du kan læse mere om Aktindsigt efter offentlighedsloven (KlarRet 13)

Da sager kan være meget omfattende, er det næsten altid en god ide at gå i dialog med sagsbehandleren eller sparre med borgerrådgiveren for at få beskrevet, hvad det præcis er, du ønsker at få aktindsigt i.

Ved at være præcis i det du anmoder om, slipper du for selv at skulle lede en masse dokumenter igennem efter nålen i høstakken. Du sikrer herved at forvaltningen finder den relevante information til dig, så du får præcis det du eftersøger. Samtidig letter det også den administrative opgave, så din anmodning hurtigere vil kunne blive imødekommet. Afdelingen skal nemlig læse alt det igennem der skal udleveres i en aktindsigt. Det skal de for at sikre, der ikke udleveres oplysninger, som du ikke har ret til at få udleveret, hvilket kan være en omfattende og tidskrævende opgave.

Du kan bede om at få en ny sagsbehandler, hvis du fx ikke har følt dig ordentligt behandlet, eller hvis kemien ikke er god imellem jer. Det er lederen i det team, din sag behandles i, som beslutter, om din anmodning imødekommes, og du har ret til at få et begrundet afslag, hvis dit ønske ikke imødekommes.

Beslutningen vil kunne påklages til områdets leder, men der er ikke højere klageinstanser, der efterprøver afgørelsen og en områdets leders beslutning, er derfor højeste appelmulighed. Årsager der taler imod et sagsbehandlerskift, kan fx være, at en ny sagsbehandler skal sætte sig ind i en kompliceret sag på ny frem for, at en erfaren sagsbehandler, der kender sagen fortsætter sagens behandling, eller at sagen er tæt på, at kunne blive afgjort, og et sagsbehandlerskifte vil udsætte sagens behandling, så du som borger skal vente længere tid på en afgørelse.

Forvaltningen kan også selv vælge at udskifte en sagsbehandler fx på grund af en omstrukturering i et team. God forvaltningsskik foreskriver, at du som borger orienteres om sagsbehandlerskift, så du altid er klar over hvem der behandler din igangværende sag.

Retssikkerhedslovens §3a påkræver, at der er offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på de enkelte sagsbehandlingsområder. Hvis en afdeling ikke har mulighed for at overholde disse offentliggjorte frister, skal du som borger orienteres om dette inden fristen udløber.

Sagsbehandlingsfristerne på hver sagstype findes på kommunens hjemmeside

Ud over de principper som her nævnes, gælder der en hel række andre skrevne og uskrevne regler for god sagsbehandling. Dem kan du læse mere udførligt om i Borgerrådgiverens rettighedsguide

Se Borgerrådgiverens rettighedsguide

Området har generelt et helhedsorienteret fokus på familien, men først og fremmest er fokus i afdelingen på det enkelte barn eller unge og dennes trivsel, tryghed og udvikling.

Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal altid inddrages løbende ved samtaler og gennem anden kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Kravet om samtaler og anden kontakt med barnet eller den unge kan i særlige tilfælde helt eller delvist fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal i disse særlige tilfælde tilvejebringes på anden vis.

Hvis kommunen har viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov, skal kommunen foretage en screening efter § 18 i barnets lov. En screening skal som udgangspunkt ske på baggrund af de foreliggende oplysninger, og formålet med den, er at vurdere, om der er behov for yderligere afdækning i sagen.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunen vurdere, om der er tale om en problemstilling, der kræver en yderligere afdækning efter § 19, eller om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, efter § 20-22 i barnets lov.

Hvis der er tale om en problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning, kan der i visse tilfælde iværksættes støtte direkte på baggrund af screeningen. Kommunen kan også ud fra en vurdering iværksætte støttende indsatser sideløbende med en nærmere afdækning eller lave en undersøgelse som viser sig relevant på baggrund af den screening der er foretaget.

Reglerne i barnets lov foreskriver, at kommunen skal være opmærksom på, at inddrage barnet eller den unge i sagens proces, herunder i screeningen, ligesom forældrene også skal inddrages.

Læs mere om, hvad der menes med inddragelse (Social- og boligministeriet)

Afdækning efter barnets lov §19

Hvis der er behov for at indhente yderligere oplysninger i en sag, kan kommunen også iværksætte det der hedder en afdækning eller iværksætte børnefaglig undersøgelse af et barns behov for hjælp og støtte. En afdækning skal belyse et eller flere afgrænsede forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov. Kommunen skal i den forbindelse inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold, fx sundhedsplejersker, pædagoger eller lærere.

Afdækningen skal så vidt det er muligt gennemføres i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren.

En beslutning om afdækning eller yderligere afdækning kan der ikke klages over, da det ikke er en afgørelse, og det kræver ikke et samtykke fra forældremyndighedsindehavere.

I nogle tilfælde er der behov for yderligere udredning af forholdene og støttebehovet for et barn eller en ung, og kommunen vil i så fald skulle udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov.

I modsætning til en screening og afdækning skal kommunen træffe en konkret afgørelse om en børnefaglig undersøgelse i følgende situationer:

1. Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag, herunder hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet.
2. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom.
3. Når et barn eller en ung har haft ophold i på et kvindekrisecenter eller et herberg med en forælder på grund af vold i hjemmet og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet eller den unge.

Kommunen kan også iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når det i øvrigt vurderes, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov.

Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.

Undersøgelsen skal som udgangspunkt udføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, men der er ikke formelt krav om samtykke til gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse.

Finde uddybende informationer om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse i Håndbog om barnets lov (Social- og Boligstyrelsen)

En forældrekomptenceundersøgelse er en børnesagkyndig psykologisk undersøgelse af et barn og barnets forældre, med henblik på at afdække både det enkelte barns behov og forældrenes kompetencer til at imødekomme behovene.

Forældrekomptenceundersøgelsen bestilles af den kommunale børne- og familieafdeling i sager, hvor der er tvivl om forældrenes evne til på nuværende tidspunkt eller på sigt at kunne sikre barnets eller børnenes udvikling og trivsel.

Der kan være flere årsager til, at en forældrekomptenceundersøgelse iværksættes, f.eks. når kommunen skal træffe valg af foranstaltning over for et barn efter barnets lov, hvis kommunen er i tvivl om anbringelsesgrundlaget i en sag, eller når kommunen skal træffe afgørelse om omfanget af samvær. Desuden vil der være brug for en forældrekomptenceundersøgelse, i de sager hvor kommunen har behov for at afdække grundlaget for at foretage en adoption uden samtykke.

Det er ikke direkte beskrevet i lovgivningen, hvornår forældrekompetenceundersøgelser skal finde sted, hvad de specifikt skal indeholde, eller hvordan de konkret skal udformes. Det er derfor en beslutning som tages af afdelingen, når det vurderes relevant.

Forud for igangsættelsen af en forældrekomptenceundersøgelse er det således helt centralt at afdelingen laver en klar beskrivelse, som tydeliggør baggrunden for og formålet med at iværksætte en sådan undersøgelse.

En underretning er en bekymring for et barn eller en ung’s trivsel eller udvikling. Alle har underretningspligt, hvis de ser, der kan være et behov for særlig støtte. Du kan som forældre også selv underrette om dit eget barn, hvis du oplever, at der er særlige udfordringer som dit barn har. Offentligt ansatte fx på skoler og i daginstitutioner har det der kaldes en skærpet underretningspligt. Det betyder, at de har pligt til at underrette til Børne- og Familieafdelingen, hvis de har en bekymring for et barns trivsel, så barnet og eventuelt også familien kan blive vurderet i forhold til at få hjælp.

Underretninger sendes til Børne- og Familieafdelingen, der indenfor 24 timer vurderer, om bekymringen i underretningen kræver en akut handling. Læs mere om hvad en screening indeholder højere oppe i guiden under punktet 2.1. Når bekymringen ikke kræver en akut handling, skal i som familie partshøres om indholdet af underretningen indenfor rimelig tid.

Læs mere om, hvordan du underretter

Den åbne anonyme rådgivning er et tilbud til forældre, børn og unge, som har behov for at drøfte problemer eller vende en svær situation med en fagperson. Som barn eller ung kan man fx henvende sig og få rådgivning om hvordan man kan håndtere mobning i skolen, sorg, ensomhed, misbrug i familien eller nærtstående som er syg. Som forældre kan man fx få hjælp til at håndtere forældrekonflikter, børneopdragelse, skilsmisse og teenageproblematikker.

På baggrund af en screening eller afdækning kan Familieafdelingen tilbyde støtte til det enkelte barn, unge eller en familie. Eksempler på indsatser kan være samtaler med en familiekonsulent, rådgivning til enkeltpersoner, netværks- og samtalegrupper mv. Tidligt forebyggende indsatser er kortvarige indsatser som målrettet afgrænsede problemstillinger. Disse er uvisiterede tilbud, altså beslutninger, hvor der ikke er en klageret. Du har dog stadig ret til at få beslutningen på skrift med en begrundelse og beskrivelse af formålet med indsatsen.

Målgruppen for rådgivning, undersøgelse og behandling efter bestemmelsen, er de børn, unge og familier, der har sociale og adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der er behov for støttende indsatser efter § 32 eller en anbringelse. Det kan f.eks. være børn med mindre adfærdsmæssige vanskeligheder, der kan håndteres ved nogle få psykologsamtaler.

Formålet med bestemmelsen er dels at afhjælpe de problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde har forbigående karakter, dels at forebygge at problemerne vokser, så der ikke senere bliver behov for at tage mere omfattende indsatser i anvendelse.

Når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, skal Børne- og Familieafdelingen træffe afgørelse om en eller flere støttende indsatser.

Dette kunne fx være en støttekontaktperson, en familiekonsulent i hjemmet, støtteophold i en plejefamilie, anbringelse af barnet/den unge udenfor hjemmet med samtykke, familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge fx i forhold til en misbrugsproblematik.

Støttende indsatser kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov. Afgørelser om støttende indsatser kan påklages til ankestyrelsen. Barnet har ret til selv at påklage en afgørelse fra de er 10 år.

Familieafdelingen kan iværksætte støttende indsatser efter § 32 i barnets lov uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Dette kan gøres i de tilfælde, hvor det skønnes af væsentlig betydning for barnet eller den unge, og hvor det vurderes at indsatsen kan opnås uanset det manglende samtykke. Det gælder dog ikke ved anbringelser udenfor hjemmet uden et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller fra den unge over 15 år.

Når det vurderes nødvendigt for at støtte et barn eller en ung, kan Børne- og Familieafdelingen beslutte at en anbringelse uden for hjemmet er det bedste. Dette kan ske med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. En anbringelse kan ske i en plejefamilie eller på en institution.

Afgørelsen om en anbringelse træffes altid på baggrund af en vurdering af barnets eller den unges samlede behov. Selve processen omkring afgørelsen er, at en rådgiver i Børne- og Familieafdelingen laver en indstilling til Børne- og Ungeudvalget, som er et kommunalt udvalg bestående af fagfolk og politikere, der blandt andet har ansvaret for at træffe beslutninger i sager vedrørende anbringelser af børn og unge, når der ikke gives samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Når udvalget har truffet en afgørelse, er det Børne- og Familieafdelingens opgave at følge udvalgets beslutninger. En tvangsanbringelse kan ske, hvis det vurderes afgørende for barnets eller den unges sikkerhed eller trivsel, og hvis det vurderes, at anbringelsen bør gennemføres uanset manglende samtykke.

Anbringes barnet med et samtykke sker det efter § 32 i barnets lov, mens § 46 og § 47 i barnets lov giver afdelingen retten til at anbringe barnet eller den unge efter §32 på trods af forældrene, barnet eller den unge ikke selv samtykker, hvis afdelingen vurderer, at det er til barnets bedste at blive anbragt.

En afgørelse om en anbringelse kan påklages til Ankestyrelsen.

For mere information om anbringelser udenfor hjemmet, læs vejledningen til Barnets Lov (Retsinformation)

For at blive klogere på dine rettigheder som anbragt barn eller ung eller som forældre, hvis barn er blevet anbragt, kan du med fordel læse om dine rettigheder og se de videoer, som Socialstyrelsen har udarbejdet.

Læs og se videoer om dine rettigheder (Social- og Boligstyrelsen)

Som barn, ung eller familie kan man søge Børne- og Familieafdelingen om økonomisk støtte. Dette kan blandt andet være økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, udgifter til konsulentbistand og udgifter der kan erstatte mere omfattende tiltag til familier som fx efterskoleophold. Da hver situation er unik, er det nødvendig med yderligere vejledning hos Familieafdelingen. Ring derfor til afdelingen og forklar jeres specifikke situation og få vejledning, hvis du har spørgsmål omkring økonomiske støttemuligheder efter barnets lov § 35.

Bliv klogere på de forskellige økonomiske støttemuligheder der findes (Mødrehjælpen)

Forældrepålæg og Børne- og Ungepålæg er redskaber, som kommunerne kan bruge, når der er bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Formålet er at styrke forældrenes ansvar og sikre, at barnet eller den unge får den nødvendige støtte.

Pålæg er en beslutning som Børne- og Familieafdelingen kan træffe overfor en ung eller en familie som pålægger den unge eller forældrene at handle på en bestemt måde. Formålet er at styrke forældreansvaret og sikre nødvendig støtte til børn og unge. Familieafdelingen fastsætter her en række handlepligter for forældre eller den unge selv. Følges handlepligterne ikke, kan det føre til sanktioner overfor den familie eller den unge i form af økonomiske sanktioner. Sanktioner indebærer, at boligstøtte og børne- og ungeydelse til familien fjernes for et kvartal af gangen, men sanktioner kan også være mere omfattende, så som fjernelse af den unge fra hjemmet. Et eksempel på et unge- eller forældre pålæg kan fx være at pålægge forældrene / den unge at sørge for, at barnet eller den unge deltager i bestemte aktiviteter, fx i skolegang, i fritidsaktiviteter eller i behandling.

Inden for børnehandicapområdet findes der en række handicapkompenserende ydelser, der eksisterer for at hjælpe børn og unge med handicap samt deres familier med at håndtere de udfordringer, som handicappet medfører.

Hvis du har et barn med handicap, er hovedprincippet bag lovgivningen, at barnet i videst muligt omfang skal have kompensation for følgerne af sin nedsatte funktionsevne. Målet med reglerne er, at både I som familie og barnet kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets handicap.

Hjælpen til jeres familie kan blandt andet bestå af fx aflastning, særlige dagtilbud, døgntilbud, boligændringer der gør barnet kan blive boende hjemme og hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen har inden for lovens rammer selvstændigt fastlagt vejledende serviceniveauer for de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

Dette afsnit af guiden vil både vejlede om de ordninger der er kommunale, men indeholder også viden om ydelser og ordninger, der som forældre er vigtige at kende til udenfor kommunen.

Når behovet for at få passet dit barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne opstår, skal kommunen sørge for der er et passende dagtilbud. Det er kommunen der vurderer, hvad der er et passende dagtilbud til dit barn. Det afhænger af omfanget af dit barns funktionsnedsættelse og er en faglig vurdering afdelingen foretager.

Kommunen skal samtidig sørge for, at der er den nødvendige støtte til rådighed som fx støttepædagoger, hjælpemidler, særligt legetøj mv. Har dit barn på grund af sin funktionsnedsættelse et særligt behov for støtte, behandling m.v., er det noget kommunen har pligt til at tage højde for.

Du kan ansøge om et dagtilbud til dit barn hos kommunens pladsanvisning.

Ud over muligheden for at søge om et fripladstilskud for økonomisk trængte og den automatiske søskenderabat, er der mulighed for at søge om det der hedder behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Læs om de forskellige tilskudsordninger og de aktuelle fripladsgrænser

Forældre der passer et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan søge om afløsning eller aflastning. Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives udenfor hjemmet.

Afløsning i hjemmet foregår ved en hjælper eller plejeperson kommer hjem til jer og overtager omsorgen i en kortere periode, så du som pårørende kan få fri i et par timer. Formålet med såvel afløsning som aflastning er at være med til at skabe en balance i hverdagen for jer som familie, der er engageret i plejeopgaver. Et andet formål med det, er at forebygge, at i som pårørende oplever fysisk eller psykisk overbelastning som følge af de opgaver der kan følge med, når man har et barn med særlige behov. Paragraffen anerkender på denne måde det store ansvar, mange pårørende bærer, og skal være med til at forebygge udbrændthed og overbelastning i familier.

Aflastning udenfor hjemmet gives i form af midlertidige ophold i familiepleje, bofællesskab eller institution. Midlertidige aflastningsophold kan også tilbydes i aflastningsboliger, etableret efter boliglovgivningen.

Varigheden af sådanne ophold er afhængige af formålet og kan f.eks. være jævnligt tilbagevendende weekend-ophold, ferieophold eller aflastningsophold af flere måneders varighed mv. Denne form for aflastning kan udover praktisk hjælp omfatte ydelser i form af pleje/omsorg, socialpædagogisk hjælp, optræning, personlig ledsagelse, befordring, kost mv.

Hvis I vurderes at være i målgruppen og vælger at tage imod tilbuddet om afløsning eller aflastning, kan I have glæde af den rådgivning og støtte, I som forældre kan få fra forældre- og handicaporganisationerne. For mange forældre er det en stor lettelse at tale med andre forældre, der står i samme situation.

Find kontaktoplysninger på de forskellige forældre- og handicaporganisationer, og find den organisation, der er mest relevant i jeres situation (Danske Handicaporganisationer)

Hjemmetræning er et alternativ til forældre, som ikke ønsker at gøre brug af kommunens tilbud om fx en plads i et dagtilbud. Hjemmetræning skal godkendes af kommunen, blandt andet på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, som laves efter barnets lov § 20.

Læs mere om betingelser for hjemmetræning (Socialministeriet)

Børne- og Familieafdelingen kan efter ansøgning og vurdering dække nødvendige merudgifter til at forsørge et barn under 18 år, som har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. I kan som familie kun modtage tilskuddet, hvis barnet bliver forsørget i hjemmet. Det er også en betingelse, at merudgifterne er en direkte konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

I kan som familie til et barn med handicap fx have merudgifter til en særlig kost, medicin, beklædning, ekstra tøjvask, særlige fritidsaktiviteter og handicaprettede kurser til jer og andre pårørende. Det kan også være til merudgifter til befordring af barnet.

Merudgifterne fastsættes ud fra et skøn over de årlige merudgifter som sagsbehandleren udregner ud fra de oplysninger i indberetter samt en vurdering af jeres individuelle situation. Et skøn vil sige, at merudgifterne skal være sandsynliggjorte. Der er ikke krav om dokumentation, men det kan være en god ide at gemme kvitteringen osv. For at lette egen sandsynliggørelse. Beløbet afrundes til det nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. For at være berettiget til merudgifter skal man som familie have udgifter som overstiger et minimumsbeløb, som i 2025 skal være over 5.718 kr.

Merudgiftsdækningen udbetales månedligt og er uafhængig af familiens indtægter.

Læs mere om betingelser for godkendelse af merudgifter (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet)

Hvis du er forælder til et barn med en funktionsnedsættelse, kan du ansøge om at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Tabt arbejdsfortjeneste kan kompensere jeres økonomi helt eller delvist, hvis det er nødvendigt, at du selv passer dit barn i hjemmet. Du kan også søge om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, til behandling mv. som følge af barnets sygdom eller handicap.

Hvis man er to forældre om at varetage barnets behov, kan i sammen søge om tabt arbejdsfortjeneste, og sammen dele timerne op imellem jer, som det passer bedst ind i jeres familie og arbejdssituation. På den måde kan begge fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Man kan modtage ydelsen i de tilfælde, hvor dit barn skal passes i hjemmet, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som tager sig af pasningen. Dit barns handicap skal medføre en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, eller dit barn skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.

Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste beregnes på baggrund af din tidligere bruttoindtægt. Hvis du modtager tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om ugen, er der dog et loft for hvor meget der gives i månedlig ydelse på 35.247 kr. i 2024. Som med merudgifter justeres dette beløb en gang om året.

Du kan ansøge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste hos Børne- og Familieafdelingen, som afgør, om der er ret til tabt arbejdsfortjeneste.

Læs mere udførligt om ordningen (Socialstyrelsen)

Hvis dit barn bliver alvorligt sygt og bliver indlagt på hospital, eller under hospitalslignende forhold i hjemmet i mindst 12 dage, kan du muligvis have ret til at få fri fra dit arbejde og få økonomisk kompensation. Enten med fuld løn, hvor din arbejdsgiver får refusion, eller med den aktuelle dagpengesats.

Hvis man ikke er dækket af en overenskomst, kan man kun få fri, hvis man laver en aftale med sin arbejdsgiver. Af bekendtgørelsen om ret til barselsdagpenge står der i § 26, at en lønmodtagers anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn skal indgives til Udbetaling Danmark senest otte uger efter den første fraværsdag. Det fremgår også, at arbejdsgiveren skal afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær i forbindelse med pasning af alvorligt syge børn til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen.

Det er i dette tilfælde ikke Børne- og Familieafdelingen du skal kontakte, men i stedet Udbetaling Danmark, der behandler ansøgninger om barsel til alvorligt syge børn.

Hvis du i forvejen har fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og også bliver godkendt til at passe dit alvorligt syge barn i forhold til barselsloven, kan du selv vælge den ordning der passer bedst til jeres pågældende situation. Men man kan ikke blive dobbeltkompenseret.

Du kan både ansøge og læse mere om reglerne i artiklen 'Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn' på borger.dk og i barselsloven.

Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn (Borger.dk)

Læs om barselsloven (Retsinformation)

Børn og unge der bor hjemme og er mellem 12 og 18 år, kan søge om det der hedder en ledsagerordning. Ordningen går ud på, at barnet eller den unge kan komme afsted til selvvalgte aktiviteter. Kravet for at blive bevilget en ledsagerordning, er at barnet eller den unge har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der gør vedkommende ikke kan færdes alene. Her giver loven mulighed for der kan bevilges 15 timers ledsagelse om måneden uden for hjemmet. Der kan normalt ikke ansættes et nærtstående familiemedlem, men herudover er det barnet eller den unge selv som udpeger sin ledsager, som også skal godkendes og ansættes i Børne- og Familieafdelingen til at være hjælper.

Læs mere om ledsagerordningen (Borger.dk)

Hjælpemiddelområdet er et særligt område, da der er snitflader og flere fagområder et hjælpemiddel kan bevilges fra. Hjælpemidler kan fx også bevilges som merudgifter efter barnets lov § 86.

Ansøgninger om hjælpemidler til børn og unge med handicap skal altid først vurderes efter servicelovens § 112 og 113, da disse regler går forud for reglerne om merudgifter i barnets lov. Når der ansøges om hjælpemidler, er det vigtigt at beskrive barnets behov tydeligt og hvordan hjælpemidlet kan afhjælpe disse behov. Ansøgninger om hjælpemidler kan der ansøges om i Sundhed- og Omsorgsafdelingen. Kontakt Sundhed og Omsorgsafdelingen på tlf: 89701876, hvis du har brug for konkret vejledning omkring hjælpemiddelområdet.

Her er nogle eksempler på hjælpemidler som der bevilges:

• Kropsbårne hjælpemidler som fx kørestole, rollatorer, ganghjælpemidler.
• Kommunikationshjælpemidler som fx talecomputere og særlige tastaturer.
• Hjælpemidler til varetagelse af personlig pleje som fx særlige bade- og toiletstole samt påklædningshjælpemidler.
• Hjælpemidler til undervisning og leg som fx særlige borde og stole samt legetøj tilpasset barnets behov.
• Hjælpemidler til hverdagen så som særligt udformet bestik, særligt byggede møbler, særligt tøj og særligt indrettede køkkenredskaber.

Listen her med eksempler på hjælpemidler, er på ingen måde udtømmende, men blot eksempler på hjælpemidler der kan ansøges om, så du som læser får en fornemmelse af bredden af, hvad der kan ansøges om.

Læs mere om hjælpemidler og ansøgningsprocessen (Borger.dk)

Forældre og plejeforældre til et barn med et handicap kan søge om støtte til køb af en bil hvis der er behov for bil grundet barnets funktionsnedsættelse eller særlige behov i forbindelse med transport. Der søges om støtte på vegne af barnet, men det er barnet selv, som skal fremstå som ansøgeren. Derfor er det også barnets funktionsevne, kørselsbehov m.v., der er afgørende for vurderingen af støtten, når denne type ansøgning behandles.

Ansøgninger om handicapbil kan der ansøges om i Sundhed- og Omsorgsafdelingen. Kontakt Sundhed og Omsorgsafdelingen på tlf: 89 70 18 76.

Læs mere om ordningen om reglerne omkring handicapbil (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet)

Kommunen skal yde hjælp til indretning af boliger til personer, herunder børn og ugen, som har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren.

I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp til boligindretning ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, kan der til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne gives hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden egnet bolig. Det er dog en betingelse herfor, at der ikke kan anvises en anden bolig, som dækker det pågældende behov.

Hjælpen anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift set i forhold til borgerens funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.

Boligindretning kan fx være ombygning af et badeværelse, installation af ramper til kørestole, installering af lifte eller elevatorer eller automatiske døre.

Formålet med boligindretningen eller skift af bolig er at medvirke til, at en person, herunder et barn eller en ung med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et så almindeligt liv som muligt – Her ses på et liv som er tilsvarende andre borgere på samme alder og i samme livssituation.

Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er det afgørende, men i hvilken udstrækning indretningen af boligen hindrer, at man kan fungere i eget hjem med sin funktionsnedsættelse. Dette vil altid bero på en samlet vurdering af hele ens situation. Ansøgninger om boligindretning kan ske ved at kontakte Sundhed- og Omsorgsafdelingen. Kontakt Sundhed og Omsorgsafdelingen på tlf: 89701876.

Læs mere om reglerne (Retsinformation)

Indgiv en ansøgning om boligændring (Borger.dk)

Børne- og Familieafdelingen har ansvaret for at vejlede om støttemuligheder indenfor deres område. Hvis der er behov for specialviden, kan afdelingen vælge at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om vejledende rådgivning (VISO) til at se på og give vejledning i en kompleks situation.

Afdelingen kan kun vejlede jer om relevante støttemuligheder ud fra hvad i oplyser dem om, så derfor er det til jeres fordel, at være grundige i beskrivelsen af jeres situation og jeres hverdag.

Ud over vejledning fra kommunens afdelinger, er der andre steder, hvor du som borger kan hente viden og støtte til at overskue egne muligheder og hitte ud af den ret indviklede lovgivning. Det kan være godt at sparre med flere forskellige om ens situation, da det giver flere perspektiver og kan give et større handlerum. De muligheder der findes udenfor den kommunale afdeling, er her opridset.

Som forældre har i ret til selv at kontakte VISO, Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO er en organisation som giver vejledning til borgere såvel som til kommuner på blandt andet handicapområdet. Her kan du få uvildig vejledning, der tager udgangspunkt i jeres konkrete situation.

Læs mere om VISO (Social- og Boligstyrelsen)

Som forældre har I også mulighed for at kontakte DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. DUKH tilbyder uvildig rådgivning og vejledning til forældre der har et barn eller en ung med et handicap. De kan hjælpe jer med at forstå jeres rettigheder, navigerer i systemet og finde de rette tilbud og støtte til jeres barn eller unge.

DUKH's vejledning er gratis og tager altid udgangspunkt i jeres konkrete situation. I kan kontakte dem via telefon eller e-mail.

Læs mere om DUKH og find deres kontaktoplysninger (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet)

Et andet godt sted at søge vejledning er hos en af de mange handicap- og patientorganisationer, som findes i Danmark.

Få et overblik over mange af patientforeningerne (Danske Handicaporganisationer)

Herudover kan en Google søgning også være et udmærket redskab til at finde frem til, om der eksisterer en særlig patientforening, for en specifik diagnose eller handicap.

Gennem patientforeningerne vil der ud over vejledning også være mulighed at mødes med andre i samme livssituation. Det kan ofte være svært for andre mennesker helt at forstå mange aspekter af jeres liv, hvis I lever med et barn eller en ung med en funktionsnedsættelse. Når man mødes med andre mennesker, der selv er i samme båd, så forstår man hinanden bedre, hvilket for mange både børn unge og forældre kan opleves som befriende og meget gavnligt.

Bolig og Socialstyrelsen har udarbejdet en pjece henvendt til forældre, der venter sig eller er forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap. I denne pjece gennemgås hvad Socialstyrelsen ser som de vigtigste tilbud om hjælp og støtte til børn med funktionsnedsættelser. Herudover indeholder den en række henvisninger til, hvor der kan søges mere viden.

Det der er særlig godt ved deres guide, er at det er muligt at slå op i den ud fra barnets alder og finde den viden, som er særlig vigtig at kende til som forældre på de enkelte alderstrin.

Guiden henvender sig først og fremmest til forældre, hvis barn har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Guiden er udarbejdet tilbage i 2013, hvilket betyder dele af den er forældet fordi lovgivningen og praksis siden udarbejdelsen har ændret sig. Alligevel er den medtaget, da den er et godt supplement og indeholder mange brugbare informationer.

Se guiden (Social- og Boligstyrelsen)

Borgerrådgiveren kan hjælpe dig med at forstå og indholdet af afgørelser, vejlede om klagemuligheder og hjælpe med at etablerer eller genetablerer dialogen med en afdeling, hvis den er kørt af sporet. Herudover kan borgerrådgiveren tage imod klager over personalets optræden og skaber læring i afdelingerne ud fra de henvendelser, der er til funktionen.

Borgerrådgiveren rådgiver ikke detaljeret om lovgivningen på alle fagområderne, men kan fx via denne guide hjælpe borgere med at få et bedre overblik over reglerne på området.

En borgerrådgiver er en neutral tredjepart, som hverken er på din eller forvaltningens side, men er ansat til at være en neutral person, der kan deltage i fælles møder. Efter et møde kan alle parter sparre med Borgerrådgiveren i det omfang man måtte ønske. Primært er det borgere der benytter sig af sparringen, men forvaltningens ansatte kan også finde på at benytte sig af muligheden, da fokus i funktionen er på at hjælpe med at løse konflikter og bygge bro. Borgerrådgiveren forsøger via sparring at hjælpe alle med at få et mere nuanceret billede af situationer og handlemuligheder.

Borgerrådgiveren har tavshedspligt. De informationer borgerrådgiveren får, bliver ikke delt med andre med mindre det udtrykkeligt aftales. Borgerrådgiveren er ligesom kommunaldirektøren ansat direkte af byrådet. På den måde er funktionen uafhængig af den kommunale ledelse og en rådgivnings- og klageinstans alle kan benytte sig af.

Hovedparten af de behandlings- og træningstilbud, der findes til børn og unge er faktisk ikke kommunale, men en del at det regionale sundhedsvæsen.

Det kan være svært for den enkelte familie af finde frem til relevante behandlings- og genoptræningstilbud. Derfor vil denne guide forsøge at give et kort overblik, så borgere i kommunen får de bedste muligheder for at blive klogere på en række af de ofte benyttede ordninger, behandlingstilbud og træningstilbud – både dem i og uden for kommunen, da de alle er gode at kende til.

I Danmark har børn og unge, der er fyldt 12 år og som er under 18 år ret til selvstændigt at modtage gratis psykologhjælp og psykoterapeutbehandling, hvis de opfylder betingelserne.

Betingelserne er, at behandlingen er nødvendig som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller der er sket overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Denne nye bestemmelse kan i nogle tilfælde både fravige forældreansvarsloven og sundhedsloven. Det gælder, at børn og unge, der er fyldt 12 år, får ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Det er netop fravigelsen af behovet for forældresamtykke, som er et nybrud i barnets lov.

Indsatsen foregår dermed i et andet regi end det kommunale, og derfor er det uden for myndighedsafdelingens opgavefelt. Med bestemmelsen følger alene retten til, opsøge og modtage behandlingen. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme de børn og unge, som oplever at stå alene og isoleret med de udfordringer, som fx forældres alkohol- eller stofmisbrug kan skabe for barnet eller den unge.

Børn der er fyldt 12 år kan anmode om psykologhjælp til sig selv ved at kontakte egen læge for at undersøge om der er muligheder for en henvisning til psykologbehandling.

Børn under 12 kan anmode om psykologhjælp efter § 41 med samtykke fra mindst en af forældremyndighedsindehaverne.

Kontakt egen læge for at undersøge mulighederne for en henvisning til psykologbehandling.

Læs mere vedrørende reglerne om Behandling af psykolog eller psykoterapeut i barnets lov § 41 (Retsinformation)

Det er regionen/sygehuset, der har pligt til at yde befordring, altså give befordringsgodtgørelse til en ledsager af et barn eller en ung, hvis betingelserne i sundhedslovens § 171 og bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Kriterierne der skal opfyldes for at være i målgruppen til at få befordringsgodtgørelse kan der læses mere udførligt om på regionens hjemmeside.

Læs mere om reglerne og indgiv din ansøgning til regionen (Region Midtjylland)

Hos Lægemiddelstyrelsen er det muligt for din egen praktiserende læge at ansøge om at få bevilget et individuelt medicintilskud til et barn eller ung efter bestemmelsen i sundhedslovens § 145. Dette kan gives som et enkelttilskud, når lægemidlet ikke har generelt tilskud, men er af behandlingsmæssig betydning for patienten, og andre relevante behandlingsmetoder er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.

Lægemiddelstyrelsen har opstillet konkrete vejledende kriterier for enkelttilskud for en række af lægemidler, der ofte anvendes, men der ikke har et generelt godkendt tilskud. Du kan tale med din læge om denne mulighed, hvis dit barn har store medicinudgifter til medicin der ikke er tilskudsberettiget.

Kommunen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren eller behandling hos en fysioterapeut kommunen selv har ansat. Kravet til dette er, at kommunen har modtaget en lægehenvisning fra sygehuset eller fra barnets eller den unges egen praktiserende læge.

Derfor starter processen også med en henvisning fra ens egen praktiserende læge eller sygehus, som man i første omgang skal gå til. For at få en lægehenvisning til fysioterapi skal man bl.a. være omfattet af en af målgrupperne.

Målgrupperne er som udgangspunkt personer med:

• Medfødte eller arvelige lidelser
• Erhvervede neurologiske lidelser
• Fysiske handicaps som følge af ulykke
• Nedsatte led og/eller muskelfunktioner som følge af inflammatoriske gigtlidelser

Andre diagnoser kan være omfattet. Lægen kan i tvivlstilfælde henvise til vurdering hos en speciallæge. Hvis der fortsat er tvivl, kan sagen forelægges Sundhedsstyrelsen, som er den højeste myndighed på området.

Læs mere om ordningen (Sundhedsstyrelsen)

Hvis et barn eller ung ikke er berettiget til vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven, kan der søges om vedligeholdelsestræning hos kommunen efter serviceloven. Mulighederne efter sundhedsloven skal dog først være udtømt, hvilket vil sige man skal have ansøgt om der er hjælp af få via sundhedssystemet.

Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og unge, som på grund af nedsat funktionsevne har brug for en individuel træningsindsats. For at ansøge og få mere viden om vedligeholdelsestræning kan Børne og Familieafdelingen kontaktes.

Læs mere om vedligeholdelsestræning (Borger.dk)

Forældreansvarslovens § 3 oplyser om, hvilke rettigheder man har som forældremyndighedsindehaver, og hvilke rettigheder man har som bopælsforældre:

”Hvis forældre har fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.”

Væsentlige beslutninger kan være spørgsmål om flytning til udlandet, religion, væsentlige lægelige indgreb, skole, skolefritidsordning og deltagelse i risikobetonede fritidsaktiviteter (eksempelvis dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning eller lignende).

Overordnede forhold kan være beslutninger vedrørende barnets daginstitution, barnets daglige velbefindende, herunder konsultation af skolepsykolog og deltagelse i børnesagkyndig rådgivning. Bopælsforælderen kan desuden bestemme, hvor i landet barnet skal bo - dog med pligt til at varsle en flytning.

Forældre uden del i forældremyndigheden kan kræve en orientering om barnet efter Forældreansvarslovens § 23. Man skal dog være opmærksom på, at forvaltningen ikke har pligt til løbende at orientere en forælder uden del i forældremyndigheden om ændringer i de indsatser der iværksættes.

Læs mere om din retsstilling omkring forældremyndighed (Familieretshuset)

Ud over de tilbud der er nævnt her i guiden, er der en lang række gode og relevante tilbud som man frit kan benytte sig af hos frivillige organisationer, som arbejder på at skabe bedre sammenhæng og trivsel i vores samfund.

Den bedste mulighed for at finde frem til det eller de relevante tilbud som findes, er via den samlende hjemmeside, der løbende opdateres med alle de mange tilbud der findes i kommunen.

Se siden Socialkompas Silkeborg

På siden kan der blandt andet findes tilbud som er målrettet børn med hjertesygdomme, børn og unge der er ensomme, børn og unge der søger en frivillig mentor, tilbud til børn af alkoholikere, terapiforløb til børn og unge med angst, sorggrupper, forældrekurser, støttegrupper til forældre med børn der lider af spiseforstyrrelser, støttegrupper til forældre med børn der er i et stofmisbrug, feriefællesskaber og meget andet. Ved udgivelsen af denne guide i februar 2025 er der hele 83 unikke tilbud til børn, unge og forældre der bor i Silkeborg kommune.