Biodiversitet

Kommunen sørger for naturpleje af udvalgte naturområder. Formålet er at bevare naturen og fremme biodiversiteten.

Læs mere om naturpleje i Silkeborg Kommune

Græssende højlandskvæg i den gamle dyrehave

I 2019 fik den gamle dyrehave i Silkeborg nye beboere, så nu kan du besøge skotske højlandskvæg, som græsser på området ved Kejlstrupshøjvej.

Kvæget hjælper med at pleje det lysåbne areal ved at spise vegetation i området, så det ikke vokser til med træer og buske, som skygger for de lyskrævende arter.

I byerne i Silkeborg Kommune findes der mange former for grønne områder og naturområder - lige fra vejrabatter, parker og skove til moser og søer. De private haver udgør også en del af byens grønne areal. 

Der er masser af liv på de bynære arealer, men der kan stadig gøres meget for at fremme biodiversiteten.

Tiltag udført på byens grønne arealer

• Parker og grønne områder: Silkeborg Kommune har i udvalgte parker og på grønne områder tilpasset slåning og pleje, så biodiversiteten fremmes.

• Vejrabatter: Silkeborg Kommune arbejder med at reducere slåning af vejrabatter, som indeholder mange plantearter

• Bivenlig kommune: Silkeborg Kommune blev i 2019 udnævnt til bivenlig kommune. Vi har sået blomsterfrø på 10.000 kvadratmeter langs Nordre og Østre Højmarksvej og Søholtstien. Det gør det lettere for især vilde bier og honningbier at finde føde i form af nektar og pollen. 

Bivenlig blomsterstribe i Silkeborg

Vil du gøre mere for biodiversiteten i din have?

Vi har samlet en række tips og informationer om, hvad I kan gøre for at få vilde haver:

Liste med hjemmehørende blomster, græs, urter, buske og træer

Se scorekort for biodiversitet i din have

Læs Miljøstyrelsens råd om, hvad du selv kan gøre for at fremme biodiversiteten

Læs Silkeborg Kommunes folder om naturen langs søen

Find flere manualer for mere natur i haven

Biodiversitet tænkt ind i haven. Foto: Catrine Grønberg Jensen

Grundejerforeninger råder tit over store områder, der med en beskeden indsats kan blive til fantastisk natur med smukke og gode levesteder til glæde for planter, dyr, børn og voksne. Vi har samlet nogle råd til, hvordan man kan komme i gang med at øge biodiversiteten i sin grundejerforening.

Gå sammen om at skabe bedre natur

I kan med fordel gøre jeres nye naturprojekter til et fælles arrangement. Det er hyggeligt, og der er også god læring i at være involveret og mærke, at man gør noget godt for naturen. Ung som gammel kan være med og bidrage uanset evner og kræfter. Som aktivitet kan man f.eks. bygge insekthoteller og fuglehuse eller lave kvashegn, kvasdynger, stendynger og små vandforekomster for sidenhen at følge med i, om der flytter dyr ind. Varieret natur giver desuden gode muligheder for at gå på opdagelse i plante- og dyrelivet i området.

Plænen

Mange fællesområder og haver er i dag en velpasset græsplæne. En græsplæne er god at spille fodbold på, men er desværre lidt af en biodiversitetsørken. Kodeordet er variation. Jo flere forskellige naturelementer der er i området, jo mere biodiversitet er der plads til. Man kan sagtens skabe variation på en organiseret måde.

Sådan kan I bruge jeres åbne arealer:

1. Lad jeres græsplæner indgå som ét element blandt forskellig natur på grunden. Græsplænerne kan fungere som oaser af rekreative områder med eksempelvis madpakkehus, fodboldbane og lignende sammenbundet af et stisystem.
2. Lav varieret natur rundt om de rekreative områder. De kan bestå af blomster og urter, kvasbunker af forskellige afklip, bar jord, træer, sten og vandhuller, som skaber variation af planter og steder til dyr. Slå kun 1-2 gange om året, gerne tidligt forår og gerne med le. Fjern afklippet materiale og undgå gødning.
3. Er der en sydvendt skråning på grunden, så lad jorden ligge bar – og se jordbier og krybdyr flytte ind.

Planter

Et rigt planteliv er noget af det bedste, man kan gøre for biodiversiteten på sin grund. Med tiden vil vilde urter og blomster ofte indvandre fra nærliggende naturområder, men det kan tage tid.

I kan selv hjælpe plantelivet på vej:

• Saml frø fra vilde blomster og plant dem i området. Tag gerne dem, der vokser på lignende jordbund, så der er størst chance for, at de vil trives.
• Køb frøblandinger med vilde, danske arter, hvis I ikke har mulighed for at samle selv. Fremavlede blomster er smukke, men har ikke altid ret meget nektar til gavn for f.eks. sommerfugle og bier.
• Fjern græstørven, når du sår frø, og bland eventuelt lidt sand i jorden. Vilde planter og urter er typisk ikke tilpasset den klassiske næringsrige havemuld. Et alternativ til at anlægge blomster- og urtebed kan være at plante buske og træer i mosaik, gerne med mellemrum, så man kan færdes imellem dem, og der kan komme godt med lys ned. Vælg hjemmehørende arter, og gerne frugtbærende. Har I gamle træer, så lad dem endelig stå, da de er levested for mange dyr og svampe.

Vand

Vand er godt for insekter og padder, som lever i vandhuller, og for fugle og pattedyr, som kommer og drikker af vandet. Derfor gør I dyrene en stor tjeneste ved at anlægge et eller flere vandhuller. Har I ikke plads til vandhuller, kan I lave fuglebade, spejlbassiner eller et kar. Det kan ikke blive for småt til at gøre gavn.

OBS: Sæt ikke fisk eller ænder ud i vandhuller. De levner ikke megen plads til insekter, padder og planter. Tjek desuden retningslinjerne i jeres lokalplan, hvis vandhuller anlægges udenfor private haver. Kontakt eventuelt kommunen for at være sikker på at overholde gældende regler.

Find flere informationer om vandhuller

Havens overskud

Havens planter vokser ofte mere end vi ønsker. Men netop dette overskud er mere gavnligt for naturen, end mange tror. Saml overskuddet fra slåning, klipning, beskæring og fældning af plæner, hække, buske og træer i kompost- eller kvasbunker, gerne i et solrigt hjørne. Bunkerne er levested for en lang række svampe, insekter og dyr, f.eks. pindsvin. Samme funktion kan brændestabler, gamle stammer, bunker af fliser, marksten og lignende have. Placer dem på et sydvendt område. Vil I gerne have mere organiserede bunker, er kvashegn, et stendige eller jordvolde også udmærkede løsninger.

Silkeborg Kommune udfører en række projekter for at fremme særlig værdifuld natur og sjældne arter.

Stenholt Mose

Silkeborg Kommune har i årene 2016 til 2018 gennemført et projekt for at hæve vandstanden i Stenholt mose.

Stenholt mose er en af landets største højmoser. Projektet vil sikre højmosen som naturtype og gavne en lang række sjældne plantearter, fugle og insekter.

Læs mere om genopretningen af Stenholt Mose

Stenholt Mose efter genskabelsen

Sillerup Væld

Siden 1955 er vandet fra Sillerup Væld blevet brugt til at opdrætte fisk i dambrug. Silkeborg Kommune gennemførte i 2020 et projekt, der genskabte det unikke naturområde med fritstrømmende kildevæld.

Sillerup væld umiddelbart efter afslutning af anlægsarbejdet efteråret 2020.

Sommerfugleprojekt

Silkeborg Kommune ryddede i 2018 -2019 en granplantage i Gjern Bakker og hævede vandstanden i området. Formålet var at genskabe et moseområde til fordel for sjældne sommerfugle.

Bølleblåfugl på tranebær ved Haller Å. 

Vandhuller til padder

Silkeborg Kommune arbejder løbende med at anlægge og oprense vandhuller. Formålet er at forbedre forholdene for padder, herunder de sjældne arter løgfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø.

Kommunen har siden 2007 anlagt ca. 20 vandhuller og oprenset et tilsvarende antal. Indsatsen er sket dels på kommunens egne arealer, dels i samarbejde med private lodsejere.

Læs mere om vores naturpleje ved vandhuller

Ønsker du at læse rapporter om undersøgelse af padder, kan du henvende dig til natur@silkeborg.dk 

Nyanlagte vandhuller ved Funder Kirkeby.

Levesteder for markfirben

Silkeborg Kommune får årligt udført overvågning af forekomsten af markfirben i udvalgte områder. Silkeborg Kommune får på udvalgte lokaliteter udført tiltag for at forbedre forholdene for markfirben.

Ønsker du at læse rapporter om undersøgelse af markfirben, kan du henvende dig til natur@silkeborg.dk.

Markfirben ved Lysbrogade.

I Silkeborg Kommune har vi udarbejdet en naturkvalitetsplan, som fastsætter retningslinjer for kommunens arbejde med de beskyttede naturarealer og arter. Planen har til formål at fremme biodiversiteten, højne kvaliteten af Silkeborgs natur og gøre det lettere og endnu mere interessant at gå på opdagelse i Silkeborgs natur.

I denne forbindelse har vi udvalgt en række arter, som vi har fokus på at gøre en ekstra indsats for. Arterne er udvalgt, fordi de er karakteristiske for Silkeborgs natur og vidner om høj naturkvalitet, og samtidig er truede eller i tilbagegang.

Se fokusarterne på naturkvalitetsplanens hjemmeside

Silkeborg Kommune ejer ca. 1000 ha skov og natur. Heraf er ca. 220 ha naturarealer som mose, hede, eng, overdrev, vandhuller, gammelskov, ellesump mv.

Ca. 70 ha skov svarende til ca. 10 % af det bevoksede areal er udlagt som urørt skov.

Læs mere om Silkeborgs bæredygtige skovdrift

Odderen blev i 2007 udnævnt som ansvarsart i Silkeborg Kommune. En ansvarsart er et dyr eller en plante, man skal passe særligt godt på.

Hvor finder jeg odderen?

I Silkeborg Kommune lever odderen ved alle større vandløb og søer med en bestand af fisk. Odderen er mest nataktiv og ses sjældent om dagen. Men man kan ofte finde spor efter dem. Odderen forveksles somme tider med den noget mindre mink, som tit ses om dagen.

Odderen er fredet og må hverken jages eller indfanges. Man må heller ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser.

Hvorfor er odderen beskyttet?

Odderen var oprindelig vidt udbredt i Danmark, men i dag er den stærkt truet. De største trusler er trafikdrab og druknedød i ruser.

Hvad gør vi for at redde odderen?

Vi har anlagt odderpassager under trafikerede veje, og fiskeruser skal i dag have stopriste. Samtidig er vandet i søer og vandløb blevet mere klart, så odderen har nemmere ved at fange fisk.

Odderen har også spillet en rolle for valget af Natura 2000 områderne i Silkeborg kommune, og der skal tages vidtgående hensyn til arten i al sagsbehandling og planlægning. Det betyder, at Silkeborg Kommune i dag har en stor bestand af oddere i fremgang.

Hvad gør jeg ved en død odder?

Hvis du finder en død odder, skal du kontakte vildtkonsulenten i Naturstyrelsens lokale enhed Søhøjlandet (tlf. 7254 3944) eller Midtjylland (tlf. 72 54 36 98).